Testfase 1: 2009: Citroën C3 Picasso, Mazda 6, Mitsubishi Lancer, Subaru Impreza, Toyota Avensis og Toyota iQ.

 Sikkerbil.dk - bag stjernerne - på dansk      tilbage til forsiden: klik på flaget -  opd.: 01-08 2012                          

Sikkerhed for alle 

Euro NCAP har crashtestet seks nye biler. Det var gode biler allesammen her i den første test i Euro NCAPs nye og skrappere testmetode. Et ventet "massemord" på dårlige biler udeblev imidlertid.
I en tid med økonomisk krise, vil bilfabrikkerne se på, hvor deres penge gør mest gavn. Derfor udøver Euro NCAP i starten et "mildt pres", så fabrikanterne i stedet for på forhånd at opgive forbedringer, der kan føre til et femstjernet resultat, får en realistisk mulighed for at efterkomme Euro NCAPs krav, som ikke bunder i lovkrav, men i de krav forbrugerne stiller til en moderne bil.
Den nye test er blevet mere kompliceret i beregningerne, men slutresultatet er blevet nemmere at forstå. Der er ét tal, der tæller, nemlig antallet af stjerner og det er det eneste bilfabrikanterne må reklamere med. Endda med angivelse af test-år.
De fire biler, der fik fem stjerner, gjorde sig straks fortjent til et fradrag i registreringsafgiften på op til 3.600 kr - et beløb, der bør afspejles i en prisændring på bilen og ikke gå i importørernes lommer under dække af, at man bruger beløbet til at modvirke en prisstigning.

 

 Af Leif Nielsen
Fotos: Euro NCAP
Grafik: (C) 2009 ColorArchive.dk

 

Et klik på billederne leder direkte til EurPs video af testen på den  engelsksprogede www.euroncap.com

Kort om dette kvartals testresultater:


:


Citroën C3 Picasso 2009
     (5 stjerner i DK)

Citroën C3 Picasso
Manglende ESC på nogle europæiske markeder førte til, at den nye C3 Picasso kun opnåede fire stjerner. I Danmark er ESC dog standard, hvilket vil medføre, at bilen alligevel får det femstjernede sikkerhedsfradrag. En beskeden, ratkontakt med brystet gjorde grøn markering til orange. God karakter for det ellers kritiske lårområde blev opnået uden knæairbag.
Pæletesten er ikke ligefrem noget at prale af, og i piskesmældtesten gik det helt galt. Meget tæt på et rundt nul. Fodgængertesten ser heller ikke for god ud,
Konklusion:  Der er lidt arbejde til Citroën-ingeniørerne omkring fodgængersikkerheden

 


Mazda 6 2009
      

Mazda 6

 Testen gælder fra produktionsnummer (VIN-nr. JMZGH14F601153165), men SKATs fradrag for fem stjerner gælder først fra offentliggørelsen af testresultatet, altså 18. februar. Det blev, lige til øllet, fem stjerner med middelmådige resultater for lår, piskesmældbeskyttelse og sidekollision med en pælelignende genstand. Det gik ud over ribbenene. Karrosseriet gav efter ved forreste hjørnestolpe, men ikke alarmerende.
Fodgængertesten blev ikke bestået overbevisende.

FDMs konklusion:
Det blev til fem stjerner, men Euro NCAP bør skærpe kravene eller justere beregningsmetoden

 


Mitsubishi Lancer 2009
     

Mitsubishi Lancer

Generelt er resultatet godt, på grund af knæairbag også i det kritiske knæområde. Den nye pæletest har Lancer det ikke godt med, ej heller med piskesmældtesten, placerer bilen midt i feltet af piskesmældtestede biler. DI frontaltesten gik pusten for hurtigt af airbaggen. Ellers havde vi her haft en 100 % grøn fører i grafikken. Barnetesten klaredes i fin stil, men fodgængertesten viste et dårligt resultat.

Konklusion: De nye testområder blev et problem for Lancer 

 

 


Subaru Impreza 2009 
    

Subaru Impreza
Nærighed med antallet af selehuskere kostede Impreza en femte stjerne og bilkøberne et mistet sikkerheds-fradrag.
Piskesmældtesten endte lidt over middel, mens pæletesten indkasserede rød markering i brysthøjde. Det er ikke godt.
Efter sidekollisionstesten var der problemer med at åbne bageste sidedør fuldt op – det kostede point. Passagerairbaggen kan ikke frakobles, så en bagudvendt autostol i forsædet er strengt forbudt. Impreza viste sig rimelig fodgængervenlig.

Konklusion: En manglende selehusker på forreste passagersæde kostede en femte stjerne.

 

 


Toyota Avensis 2009 
    

Toyota Avensis

En knæairbag i førersiden viste igen sin værdi. Piskesmældtesten var til topkarakter og kun en mangel på en justerbar fartbegrænser holdt Avensis fra en topkarakter i gruppen ”aktiv sikkerhed”. Fodgængersikkerheden er ikke optimal for en voksen. Fronthjælmen yder dårlig beskyttelse i siderne og op mod frontruden.
Konklusion: Toyota har læst på lektien

 

 

 

 


Toyota iQ  2009 
    

Toyota iQ

iQ er en meget lille bil med meget stor sikkerhed. Næsten fuldt hus i frontaltesten, med en bagatelagtig kritik af førerens skinnebenområde, mens en knæairbag sikrer benene højere oppe. Risikoen for piskesmældskader ved en bagendepåkørsel er dog til stede. Karakteren blev middel. I barnetesten brækkede et Isofixbeslag, et problem, der blev henført til autostolefabrikanten Britax Römer. Har man købt en Duo Plus stol hos Toyota, byttes den. Euro NCAP gav tilladelse til en omtest. Fodgængertesten viste, at et barn vil være udsat for unødvendige skader.

Konklusion: Piskesmældtest og pæletest satte iQ lidt på plads, men resultatet er ellers flot


-----------------------------------------

 

lni

Videre til 2. kvartal 2009   

     

 

www. sikkerbil.dk © 2010 •  Mail: info@sikkerbil.dk