Testfase 2: 2009: Seks nye biler i test:
Audi Q5, Honda Jazz, Hyundai i20,
Kia Soul,

Peugeot 3008 og Suzuki Alto.

 Sikkerbil.dk - bag stjernerne - på dansk      tilbage til forsiden: klik på flaget -  opd.: 01-08 2012                     

Koreanerne får
styr på
sikkerheden

Der er overraskelser i andet kvartals Euro NCAP-test. Fem ud af de seks testede biler klarede sig til topkarakter: Fem stjerner. Det giver køberen  et fradrag i registreringsafgiften på op til 3.600 kr. med mindre importøren selv stikker pengene i lommen. Suzuki Alto er den eneste, der ikke opnår fradrag Den fik kun tre stjerner i Euro NCAP-testen - et i dag uhørt dårligt resultat.
På det danske marked er Suzuki Alto dog bedre, end resultatet giver indtryk af. For at få bilfabrikkerne til at sælge sikre biler i alle lande, tester Euro NCAP nemlig modellen med laveste udstyrsniveau på det europæiske marked. Og det betyder ingen ESC og ingen sidebeskyttende airbags. Den danske Suzuki-importør, har med ESC og seks airbags gjort sit bedste for at rette op på fabrikkens foragt for sikkerheden på alle markeder, men såvel voksensikkerheden som børnesikkerhedens resultater blokerer for en højere karakter end i tre stjerner.
Modsat tager vi hatten af for Hyundai, som med sit resultat formentlig vil kunne fastslå, at det koreanske mærke for alvor har lagt tidligere lunkne resultater bag sig. Selv om de fem femstjernede biler i princippet alle er lige, er nogle dog mere lige end andre. Hyundai i20 blev ikke alene bedst denne gang (2009), men når vi kigger bagom stjernerne, har koreaneren overhalet selv Toyota Avensis og ligger ikke langt fra den foreløbige topscorer i den nye 2009 Euro NCAP-test: VW Golf VI.

Af Leif Nielsen
Fotos: Euro NCAP
Grafik: (C) 2009 ColorArchive.dk

 

 

Kort om dette kvartals testresultater:


 


Audi Q5 2009 
    

Audi Q5
Overraskende er der mere gul markering end grøn på grafikken af føreren. Men afstanden til grøn markering er ganske lille. Audi skal se på risikoen for lårbenskader forårsaget af ratstammen. Pæletesten viser, at Euro NCAP her fokuserer på et vigtigt område. Børnene sidder sikkert, men bløde trafikanter uden for bilen skal holde sig fra Q5
Konklusion: En sikker bil, men ikke for  fodgængerne.

 

 

 


 


Honda Jazz 2009
      

Honda Jazz
Honda Jazz kvitterer for æren  af titlen "Årets bil i Danmark 2009" med en pæn Euro NCAP test. Men så heller ikke mere. I det gamle Euro NCAP system var det kun blevet til fire stjerner på grund af kun 11 point af 16 mulige i frontaltesten. Instrumentpanelet udgør en skadesrisiko for benene og der er rød markering på overkroppen i pæletesten.
Konklusion: Ikke godt nok!

 

 

 

 

 

 


Hyundai i20 2009
     

Hyundai i20
Den nye Euro NCAP test lægger vægt på gode allround egenskaber. Nu tæller børn og fodgængere samt udstyr, der gavner den aktive sikkerhed, også med. Og her er Hyundai i20 i top. De gule markeringer i pæletesten er meget, meget tæt på den optimale grønne markering.
Konklusion: Hyundai kan se at sikkerhed betaler sig. Nu med en femstjernet prisnedsættelse på 3.600 kr.

 

 


Kia Soul 2009 
    

Kia Soul
Kia Soul klarede testen fint på de fleste punkter, men instrumentpanelet viste risiko for mulige skader på lårbenene på forsædepassagérne. Dørlåsen i førersiden holdt ikke, det kostede et point. I piskesmældtesten kom Kia Soul i den eksklusive klub af biler med grøn markering.
Konklusion: Også Kia gør med Soul koreanske biler ære


 

 

 

 

 

 


Peugeot 3008 2009 
    

Peugeot 3008
Passagér-airbaggen blev beskadiget under udløsningen, dog ikke alvorligt. Men nok til, at Peugeot på grund af Euro NCAP testen kan fange en mulig produktionssvaghed i opløbet. De procentvise scoringer ligger generelt højt, blot ikke i fodgængertesten.
Konklusion: Bløde trafikanter og piskesmæld har ikke Peugeot bevågenhed

 

 

 

 

 

 


Suzuki Alto  2009 
    

Suzuki Alto
Suzuki har tydeligt kalkuleret med, at afløseren for den gamle Alto også bare skal være billig. Det må ærgre den danske importør, som sikre os biler med seks airbags og ESC som standard. Men kun én selehusker, men det er hvad fabrikken tilbyder. Selv med det danske sikkerhedsudstyr ville Alto dog ikke kunne opnå flere end de tre stjerner. Uden hovedbeskyttende sideairbag testes en bil ikke i pæletesten, men får et rundt nul i denne karaktér.
Konklusion: Suzuki-fabrikkens holdning til sikkerhed er overraskende.


-----------------------------------------

 

lni

Videre til 3. kvartal 2009   

     

 

www. sikkerbil.dk © 2010 •  Mail: info@sikkerbil.dk