Testfase 4: 2009: 16 biler
BMW X1, Chevrolet Cruze, Chevrolet Spark,Citroën C4 Picasso, Citroën DS3, Citroën C5, Infiniti FX, Mazda 3, Mercedes E, Mercedes GLK, Opel Astra, Peugeot 308, Peugeot 308CC, Peugeot 5008, Saab 9-5, Toyota Urban Cruiser, VW Scirocco.

 

 Sikkerbil.dk - bag stjernerne - på dansk      tilbage til forsiden: klik på flaget -  opd.: 01-08 2012  

Stjerneparade

Euro NCAP runder 2009 af med 16 nye testresultater. Det har året igennem været en sand stjerneparade, og denne årets sidste kvartalstest fortsætter med stjernedrys

            

 

 

Opel Astra opnåede det samlet bedste resultat i årets sidste kvartalstest. Det skete på basis af de kombinerede karakterer for voksensikkerhed, børnesikkerhed, fodgængersikkerhed samt aktiv sikkerhed.
Chevrolet Cruze også godt. På grafikken er den så flot forsynet med grønne farver, at vi kun har set det tilsvarende på Peugeot 407 fra 2005 samt Renault Scenic. Men Cruze-værdierne er bedre i pæletesten end de ikke offentliggjorte for Peugeot 407 under det gamle målesystem.

Man ville , efter et stigende antal femstjernede resultater, gøre det lidt sværere for bilfabrikanterne. De skulle tvinges til at gøre sig mere umage på punkter, som i Euro NCAPs tidligere historie ikke havde indflydelse på slutresultatet: Børnesikkerhed og fodgængersikkerhed. Ligesom man ønskede at bringe den aktive sikkerhed ind i billedet.
Efter vedtagelsen af et forslag fra under-tegnede artikel-forfatter om at gøre det elektroniske stabilitetssystem, ESC (ESP), til et krav for overhovedet at kunne gøre sig fortjent til fem stjerner, viste det sig at være et punkt, der gjorde forskel. Fodgængersikkerheden er dog det punkt, som rammer bil-fabrikanterne hårdest. Af årets 48 testede biler, ville de 14 ikke kunne fastholde den femte stjerne, hvis vurderingen var foretaget i 2010. 

 

Af Leif Nielsen
Fotos: Euro NCAP
Grafik: (C) 2009 ColorArchive.dk 

 

 

Kort om dette kvartals testresultater:


 


Opel Astra 2009 
    

Opel Astra 1.6
Den nye Opel Astra klarer sig fint til en høj gennemsnitskarakter. Igen ser vi, at Euro NCAP ramte plet, da en skærpet pæletest blev indført. Fabrikanterne blev her taget med bukserne nede og der må være travlhed i udviklingsafdelingerne omkring dette punkt, som hos Opel ikke er så slemt endda. Piskesmæltesten er den bedste, vi har set i år.
Konklusion: En god og sikker nyhed fra Opel. Med pil nedad for fodgængerresultatet.



 


BMW X1 2009 
    

BMW X1 2.0 D
BMW X1 klarer sig pænt på de fleste punkter, Kabinen forblev stabil og der blev ydet god beskyttelse for passagerer i forskellige siddepositioner, men mærkeligt nok har BMW, ligesom Mercedes, ikke styr på forsædernes evne til at modvirke piskesmæld. Passagerairbaggen kan frakobles af en autoriseret BMW-forhandler. Fodgængersikkerheden er ganske god.
Konklusion:  Nakke- og sidebeskyttelse er indsatsområder



Chevrolet Cruze 
     

Chrevrolet Cruze 1.6 LS
Chevrolet Cruze er den moralske vinder af årets sidste Euro NCAP kvartalstest med den flotteste grafik i Euro NCAPs 13-årige historie. Grønt næsten overalt på nær i den nye pæletest, som ellers giver bilfabrikanterne alvorlige problemer. Fodgængertesten, der ikke er med på Motors grafik, er Cruze’s achilleshæl og årsagen til, at 2010-kravene ikke ville kunne opfyldes.
Konklusion: Godt gået af en bilfabrik, som tidligere leverede Euro NCAP katastrofer

 


Mercedes E 2009
    

Mercedes E 220 CDI
Man kunne have ventet, at den nye E-klasse var strøget helt til tops. Piskesmældtesten og  den nye pæletest blev kun middel. Fodgængertesten fik hjælp fra fronthjælmen, der vipper op ved en påkørsel, mens det standardmonterede “PRE SAFE” system var deaktiveret. Det kan ikke fungere i en crashtest. Gælder fra Vin. nr: WDD21200511A133988, hvorefter der kom bækkenairbag.
Konklusion:  Kun jævnt for en Mercedes


 Peugeot 5008 2009
     

Peugeot 5008 1.6 HDI
Fodgængersikkerheden prikker til glansen fra Peugeot 5008’s fem stjerner, men til gengæld scorer den tæt på 100% for sikkerhedsudstyr. Grafikkens gule farver på fører og forsædepassager er tæt på grænsen for grønt. Pæletesten og piskesmældtesten er de svageste områder. Oplysning om passagerairbagen er tilkoblet eller ej samt advarselslabels omkring børn, er utilstrækkelig.
Konklusion: Fem stjerner er hjemme, men der er plads til forbedringer



Citroën C4 Picasso
    

Citroën C4 Picasso
Citroën ville gerne have stadfæstet, at de fem stjerner fra 2006 også holder i det nye Euro NCAP system. Og det ser det ud til, at de gør til og med 2011. En knæairbag opfylder ikke de nye Euro NCAP regler omkring udbredelse i modelserierne og bilens blev gentestet ude, samtidig med, at en piskesmældtest blev udført. Pæletest og fodgængertest kunne være bedre.
Konklusion: Resultatet var indtil nu bedst blandt små MPV’er. Nu er det blot ok.



Mercedes GLK
     

Mercedes GLK 220 CDI
*
Resultaterne for Mercedes GLK ligner meget E-klassens. Forskellen ses tydeligst i fodgængertesten, hvor den forreste del af fronthjælmen slår hårdt i modsætning til E-klassen. En original Mercedes barnestol på forsædet vil automatisk koble passager-airbaggen fra, men det gør en uoriginal ikke. Knæairbag i førersiden viste gode egenskaber. Resultaterne gælder fra VIN-nr. WDC204****450200.
Konklusion: Det samlede resultat lidt dårligere end Mercedes E-klassen.

 


Chevrolet Spark 2009
    

Chevrolet Spark 1.0:
Spark afløser Chevrolet (Daewoo) Matiz, en førhen sikker taber i Euro NCAP. Den får stadig et spark, ned på fire stjerner. Mest fordi Spark ikke har ESC som standard i Europa, den sikkerhed behøver udviklingslandene ikke! I Danmark får Spark dog ESC efter et par måneder - vent derfor med at købe den. ESC er den bedste sikring mod kollisionsfare.
Konklusion:
Den manglende ESC er en tåbelig disposition fra fabrikken.




Infiniti 2009 
    

Infiniti FX:
Infiniti er Nissans luksusmærke, bedst kendt fra USA. Her er sikkerheden i høj kurs og det præger da også Euro NCAP Aktiv sikkerhed: 99% af 100 mulige. Det blev fem stjerner, der kan gælde frem til 2012. Infiniti har dog svagheder i benområdet på grund af hårde strukturer i frontpanelet. Fodgængerne, især i børnestørrelse, vil ikke få det godt efter et eventuelt møde med Infinitis front.
Konklusion: Fodgængersikkerheden har ikke interesseret Infinitis designere et meget. Heller ikke området omkring førerens og en forsædepassagers ben

 


Peugeot 308 2009
    

Peugeot 308
Resultaterne er en delvis rekalkulation af 2007-testen, men med ny frontaltest, nu uden knæairbag, da dens antal på markedet ikke opfylder Euro NCAPs krav. Karaktererne er ellers pæne, men rød markering, lig med nul point, skæmmer en del af pæletesten. En piskesmældstest blev udført, den blev bedre end i 308CC. Fodgængertesten viser, at et barn vil klare sig bedst.
Konklusion: Et pænt resultat, men rød markering i pæletesten tager glansen af den femte stjerne.


VW Scirocco 2009 
    

VW Scirocco 1.4
Scirocco havde et mindre problem med førerairbaggen, som tabte pusten for tidligt, så førerens hoved lige netop nåede at sige goddag til rattet. Det må ikke ske. Barnetesten blev foretaget med en Bobsy Go Isofix-stol, som VW netop har modificeret, så det gode resultat gælder alene for den nye stol. Fronthjelmen var ikke mild mod fodgængere.
Konklusion: VW skulle kigge på benområdet og på fodgængersikkerheden.

 


Citroën DS3  2009
    

Citroën DS3
Den nye, lille Citroën DS3 har ESC som standard i Europa. ESC-mangel står derfor ikke i vejen for den femte stjerne, som det ses i nogle andre Citroën’er. Man kan undre sig over, at Citroën ikke har gjort mere ud af piskesmældtesten, nu man havde chanchen med en ny model. Pæletesten har også overrasket Citroën og bilens front er ikke fodgængervenlig.
Konklusion: Resultatet er rimeligt, men ikke noget at skrive hjem om.
 












Peugeot 308CC  
    

Peugeot 308CC
Femstjernet i 2008 og nu rekalkuleret efter nye Euro NCAP regler. De fem stjerner bibeholdes på trods af et rundt nul i piskesmældtesten og en dårlig fodgængertest. Den nye, strengere pæletest har de fleste biler problemer med. Også i nogen grad Peugeot 308CC. Som Citroën C5 vil Peugeot 308CC få problemer med en 2010 opgradering.
Konklusion: En åben bil godt kan være sikker. Testen foregik med taget nede.



Citroën C5 2009
    

Citroën C5 2009:
Femstjernet i 2008 og nu rekalkuleret efter nye Euro NCAP regler. De fem stjerner bibeholdes på trods af en svag fodgængertest, en dårlig piskesmældtest samt rød markering i pæletesten. Selehuskeren på forreste passagersæde fraregnes, fordi den kun alarmerer, hvis selen løsnes under kørsel. En knæairbag medvirker til flot grøn markering af førerens ben.
Konklusion: Næste år vil Citroën få problemer, hvis en 2010 mærkat ønskes.



Toyota Urban Cruiser
 2009
   

Toyota Urban Cruiser 2.0D-4D:
En slemt sag for Toyota. Hvor stort set alle andre biler får fem stjerner, må den nye Urban Cruiser ned på kun tre. Dødsstødet fik den fordi gardinairbaggen ikke fungerede, som den skulle. Det blev til et rundt nul i pæletesten. I den slags tilfælde gives der ikke en om’er. En knæairbag gjorde ikke den ventede gavn og fodgængertesten var heller ikke for god.
Konklusion: Det var årets Euro NCAP overraskelse - hvad har I gang i, Toyota?


VW Scirocco 2009
     

VW Scirocco 1.4:
Scirocco havde et mindre problem med førerairbaggen, som tabte pusten for tidligt, så førerens hoved lige netop nåede at sige goddag til rattet. Det må ikke ske. Barnetesten blev foretaget med en Bobsy Go Isofix-stol, som VW netop har modificeret, så det gode resultat gælder alene for den nye stol. Fronthjelmen var intet steds mild mod vildfarne fodgængere.
Konklusion: VW skulle kigge på benområdet og på fodgængersikkerheden.

 

 

Mazda 3 2009  
     

Mazda 3 Touring:
I frontaltesten sidder føreren øjensynlig ganske ubeskadiget i den meget stabile førerkabine, men kommer stødet bagfra er der fare for piskesmæld. I pæletesten får Mazda 3 det runde nul, der markeres med rødt og som burde være uforeneligt med fem stjerner. De fem stjerner holder til og med 2011, hvis ikke systemet ændres.
Konklusion: Mazda bør sikre bilen bedre mod indtrængning i brysthøjde.


Saab 9-5 2009 
    

Saab 9-5:
Saabs resultat blev rigtig flot. Grafikken med "de farvede mænd" viser kun grønne og gule farver., selv i den nye, vanskeligere pæletest. Efter frontaltesten kunne kun måles en forskel på 2 mm med hensyn til frontrudens placering. Kun med hensyn til fodgængersikkerheden står det ikke så godt til. Bedste sikkerhed har midten af motorhjelmen i området, hvor et påkørt barn ville ramme.
Saab'en har den finurlighed, at alle airbag udløses under en frontalkollision, også gardinairbaggene (se foto). Det giver større sikkerhed i et kompliceret sammenstød og også ved en eventuel efterfølgende væltning. Men forsikringsmæssigt er det en dyr sag, hvis frontalkollisionen blot har været af mildere art.

Konklusion: Saab lever flot op til sit ry som en sikker bil.

 

lni

Videre til første tests i 2010   

     
 

www. sikkerbil.dk © 2010 •  Mail: info@sikkerbil.dk