Testfase: 4. kvartal 2010: 
  


  Sikkerbil.dk - bag stjernerne - 
på dansk  -        tilbage til forsiden: klik på flaget

 Landwind CV9

De hidtidige tests af kinesiske  biler har vist, at bilerne bestemt ikke er Kinas styrke på handelsmarkedet.

Helt katastrofal var offroaderen Jiangling Landwind, men så dårligt står det dog ikke til med den nye MPV fra samme fabrik, Landwind CV9, selv om den højst kunne svinge sig op på en to-stjernet karakter i denne nye Euro NCAP test.

Måske kan fabrikken nå at gøre noget ved sikkerheden, idet CV9 endnu ikke er tilgængelig i Europa. Ordrer modtages dog, og bilen ventes snart hertil. Med mindre at kineserne – og eventuelle købere - endnu en gang taber modet over en dårlig crashtest.

Tre døre sprang op under frontaltesten. Det må ikke ske, og Landwind oplyser, at de har til hensigt at forbedre fjedrene i dørlåsene for at fjerne problemet inden bilen kommer til Europa.

Tallene taler selvfølgelig et sprog, der er til at forstå, men ser man på testvideoen, ser man en moderne MPV, der øjensynlig opfører sig rimelig normalt under påvirkningerne fra 64 km/t kollisionen mod barrieren.

Euro NCAPs inspektion af bilen efter testen afslørede dog, at konstruktionen omkring kabinen havde været påvirket til det yderste af dens formåen. Ved en højere hastighed ville man på videoen formentlig have kunnet se et helt andet forløb.

Instrumentpanelet udgjorde en risiko for fører og forsædepassager, og bilens styretøj blev skubbet ind i kabinen, hvor fodrummet blev stærkt beskadiget og metallet revet i stykker med risiko for alvorlige fod- og benskader.

Landwind CV9 har ingen sideairbag med hovedbeskyttelse endsige en gardinairbag, så pæletesten blev ikke foretaget. Sidetesten viste et ekstremt dårligt resultat – det dårligste siden Citroën Xantia model 1996.

I barnetesten oversteg  påvirkningerne på 3-års dukken  det tilladte. Passagerairbaggen kan ikke deaktiveres, og advarslerne mod at placere et barn bagudvendt i forsædet, var for uklare.

Fodgængertesten viste, at man som fodgænger skal holde sig langt borte, hvis der er en Landwind CV9 i syne. Og ESC er end ikke ikke en udstyrsmulighed.

Piskesmældtesten kunne ikke foretages, idet bilens sæder var braset sammen under de forudgående kollisionstests.

Konklusion: Da vi så videoen var vi ved at få ondt af Landwinds kun to-stjernede karakter. Men efter at have læst testrapporten må vi konkludere, at den har fået som fortjent.

 

Front

Side

Pæl

Bagfra

9,0

3,4

0

0

Maks

16

Maks.

8

Maks.

8

Maks.

4,0

Vil man se bilens passive sikkerhed i detaljer,  altså konstruktionens evne til at modstå kollissionskræfterne ,skal man se på skemaet herover.

.Her ses testværdierne for den klassiske frontaltest med 64 km/t, den nemme sidetest, hvor bilen påkøres direkte fra siden med 50 km/t, pæletesten, hvor bilen kastes med 29 km/t mod en tyk stålpæl og endelig den siden 2009 nye piskesmældtest.

 

 



Landwinds grafik giver et spraglet billede af kinabilens sikkerhed. Der er dog ikke andre røde markeringer end piskesmældtesten, og det nul, den røde farve symboliserer skyldes, at sæderne, der skulle være brugt var blevet ødelagt under testarbejdet. Altså en noget håbløs affære.

 

 

Samtlige testede biler i 2010

 

 

Total

 score.

Maks. er 100%



1

BMW 5

2

Alfa Romeo Guiletta

3

Honda CR-Z el-hybrid

4

Suzuki Swift

5 Kia Sportage
6 Toyota Verso
7

Kia Venga (gentest)

8 Ford Grand C-MAX
9

BMW X1 rekalkuleret

10

Hyundai iX35

11 VW Sharan /
Seat Alhambra
12

Citroën C4

13 Ford C- MAX
14 Opel Meriva
15 Audi A1
16

Mercedes E- rekalk.

16 VW Passat
18 Mini Countryman
19

Mercedes GLK, rekalk.

   
 

20 Nissan Micra
21

Nissan Cube

22

Kia Venga (1.ste)

23 VW Amarok
24

Seat Exeo

25

Mazda CX-7

26 Jaguar XF
   
 

27 Citroën Nemo Kombi
   
 

28 Landwind CV-9

 

 


 


Se video  (ny test) 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til testens forside

 

     www. sikkerbil.dk © 2010 •  Mail: info@sikkerbil.dk