Test: 2. kvartal 2011 + rekalkuleret 1. kv. 2012: 

  Sikkerbil.dk - bag stjernerne -  på dansk  -        tilbage til forsiden: klik på flaget


Fem stjerner
til Ford Focus
 
Euro NCAP har i sin database erstattet 2011-testen med en 2012 opdatering, hvis eneste formål, uden at rette et komma, er at tillade Ford at reklamere med testårgang 2012.



Ford Focus blev senest testet i 2004. Dengang med toppoint i såvel front som sidetest. Det klarer den nye Focus stort set lige så godt denne gang i den nye Euro NCAP test , hvor de to nævnte discipliner stort set er uændret og sammenlignelige med før-2009 testen.
Det eneste sted, man kan sætte en finger på den nye Focus er i pæletesten, hvor Focus lige som Volvo V60/S60 ikke sikrer førerens bryst optimalt. Når begge modeller har samme svaghed, kan det skyldes, at Fords biler udvikles på Volvos sikkerhedscenter i Göteborg. Men brystområdet er et nyt indsatsområde for Euro NCAP, og flere af bilfabrikanterne har endnu ikke fået styr på det vanskelige område.

Sikkerheden for voksne på forsæderne er god. Kabinen forblev stabil i frontaltesten. 
Både fører og forsædepassager (dukker) undgik alvorlige benskader. Kun førerens venstre ben fik en mild påtale med gul markering - ikke langt fra grønt.
Ford kunne påvise, at samme gode resultater for knæ og lårben ville kunne opnås for personer af forskellig størrelse og i andre siddepositioner end den i testen anvendte.


Sidetesten var, mærkværdigvis, ikke til grøn markering, men igen, ikke langt fra. Grøn markering kræver 3,995 point (4,0 er maks.) i delresultatet for f. eks. bækkenområdet og Ford Fucus fik "kun" 3,893 point. 

Pæletesten afslørede svaheder med hensyn til beskyttelse af brystet med for store påvirkning af ribbenene. Så meget, at det kun blev til en orange markering, hvilket er på det jævne.

Piskesmældtesten, der indgår i voksensikkerheden, endte med 3,3 point ud af 4,0 mulige, i det rigtig gode område og viser, at Ford Focus yder god beskyttelse mod piskesmældskader ved f. eks. en bagendepåkørsel.
(Se samtlige piskesmældtests HER ) .

Barnesikkerheden fik en høj vurdering, hvilket heldigvis er ved at være det normale. Ford Focus ligger på samlet 82% i barnestesten, hvor årets andre resultater for konkurrenterne ligger på højest 87% og lavest på 78%.
Fords biler har ikke frakobling af passagerairbag som standardudstyr, det er ekstraudstyr. Ford hævder, at det er af pædagogiske grunde: Børn hører til på bagsædet - det kan man så tro på eller lade være, men en køber, der ingen planer har om at medbringe et barn på forsædet, vil formentlig synes det er fint, hvis det har medført en besparelse, der i Danmark jo får merudgiften til at ende på 3,5 gange den reelle merpris på grund af registreringsafgiften..

En advarselslabel, der skal advare med bagudvendt placering af et barn på forsædet er ikke tilgængelig på alle europæiske sprog, hvilket må siges at være en alvorlig fejl, når frakobling af airbaggen ikke er mulig.

Fodgængersikkerheden er helt i top på Ford Focus, i hvert fald sammenlignet med konkurrenterne. Ford er nummer tre blandt de ca. 90 testede biler siden starten af 2009.


Den aktive sikkerhed er som hos de andre fedterøve der sparer en selehusker til bagsædepassagererne: 71%, hvilket ikke er noget at råbe hurra for på dette område.

Front

Side

Pæl

Piskesmæld

15,0

7,6

7,2

3,3

Maks

16

Maks.

8

Maks.

8

Maks.

4,0

Vil man se bilens passive sikkerhed i detaljer,  altså konstruktionens evne til at modstå kollissionskræfterne ,skal man se på skemaet herover.

Her ses testværdierne for den klassiske frontaltest med 64 km/t, den nemme sidetest, hvor bilen påkøres direkte fra siden med 50 km/t, pæletesten, hvor bilen kastes med 29 km/t mod en tyk stålpæl og endelig den siden 2009 nye piskesmældtest.

 

 

5-dørs hatchback
Egenvægt: 1344 kg
Sikkerhedsudstyr:
ESC (dynamisk test: Godkendt)

2 Frontairbags
Sideairbags (kroppen)

Gardinairbags

Seleforstrammere ved forsæder
Selekraftbegrænser ved forsæder

2 selehuskere (kun forsæderne)

 

Voksen
%

Børn
%  

Fodgængere
%

Aktiv sikkerhed, %

92

82

72

71

Maks
100

Maks.
100

Maks.
100

Maks.
100

Vil man se bilens allround sikkerhed for voksne, børn og fodgængere samt dens aktive sikkerhed på nogle vigtige områder, er det tallene herover, der tæller. Den gennemsnitlige score efter et vægtet system, hvor voksentesten tæller mest,  ses herunder i form af et procenttal, der jo højst kan blive 100%. En manglende selehusker i forreste passagersæde kostede en femte stjerne.



Bortset fra den orange markering af førerens bryst i pæletesten er det et absolut tilfredsstillende grafikbillede Ford Focus kan fremvise.

Frontaltest ved 64 km/t

Ford Focus havde i 2004-modellen topkarakter i frontaltesten. Denne gang var den en bagatel lavere men stadig flot

Mod en stålpæl med 29 km/t

Pæletesten er en skrap sag og især siden Euro NCAP begyndte at anvende data for hele kroppen og ikke kun hovedområdet, har bilfabrikkerne fået deres sag for. 

Påkøres fra siden med 50 km/t

Denne test plejer at give grøn markering overalt i Euro NCAP-testen. Men det klarede Ford Focus ikke denne gang - men det var tæt på

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Piskesmældtesten, der skal simulere en bagende-påkørsel, efterlod kun ros til Ford Focus




 


Det er ikke til at se, at denne bil er fotograferet
efter at den med venstre halvdel af fronten med 64 km/t er hamret ind i en barriere. Sådan så bilerne ikke ud før Euro NCAP satte focus på kollisionssikkerheden.


Det er ikke nemt at se, hvad der er sket med de to "børn" på bagsædet. Men det fremgår af testrapporten, at  de klarede sig rigtig godt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

TESTVIDEO
-klik på billedet

 

 

Se ESC-testvideo.
Klik på billedet

 

 

 

læs om ESC-testen  HER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til testens forside:

 

 

 

 

 

 

          www. sikkerbil.dk © 2010 •  Mail: info@sikkerbil.dk