Test: 4. kvartal 2011: 

 Sikkerbil.dk - bag stjernerne -  på dansk  -        tilbage til forsiden: klik på flaget


Toyota Yaris
- fem stjerner på et
hængende hår



Den nye Toyota Yaris klarer sig pænt, med med enkelte kritiske kommentarer. Værst for Yaris er, at gardinairbaggen i førersiden kom lidt i klemme, hvilket førte til strafpoint for ukorrekt airbagfunktion i såvel sidetesten som pæletesten. Det lyder ikke så godt, og det er ikke første gang, at Toyota har problemer med deres airbags - senest i Toyota Urban Cruiser. Yaris har knæairbag i førersiden,  det var med til at give den sjældne, fejlfri markering af både fører og forsædepassager i hele benområdet. I piskesmældtesten var Yaris kun en hårsbredde fra grøn markering, den bedste tredjedel.

Sikkerheden for voksne på forsæderne får en beskeden påtale for brystområdet på forsædepassageren, mens føreren fremtræder perfekt. Det er altid laveste karakter for hver af de to testdukker, der tæller ved den samlede pointberegning i frontaltesten.
Toyota påviste, at samme gode resultater ville gælde for personer af forskellig størrelse og i forskellige siddepositioner. 


Sidetesten var for så vidt i top, men i  Pæletesten kom gardinairbaggen i førersiden en smule i klemme og begge tests blev "belønnet" med et pointfradrag i hovedhøjde.

 

Piskesmældtesten, der indgår i voksensikkerheden med 2,9 point ud af 4,0 mulige, endte i den orange ende af skalaen. Ærgerligt for Toyota er skillepunktet mellem grøn og orange 3,000 - og den præcise karakter var 2,944. 
(Se samtlige piskesmældtests
HER ) .

Barnesikkerheden er pæn, bedst for det 18 måneder gamle "barn" i en bagudvendt autostol.
Passagerairbaggen kan frakobles, så det bliver muligt at placere en baby i en bagudvendt autostol på forsædet. Advarselsmærkerne mod denne placering uden frakoblet airbag er tydelige og godkendes af Euro NCAP.

Fodgængersikkerheden
er, som det fremgår af illustrationen herunder, god mikdtfor, mens sikkerheden er dårlig ude i siderne. Men alt i alt betegnes sikkerheden som overvejende god for såvel et barn som en voksen, der slår hovedet ned i bilens fronthjælm i forbindelse med en påkørsel.

Den aktive sikkerhed 
 hjælpes på vej med såvel ESC, der er standardudstyr i de fleste europæiske lande, mens det er ekstraudstyr i nogle lande. Yaris opfylder imidlertid 2011-kravet om 95% ECE-udstyrede biler før der kan tildeles en femte stjerne. I 2012 vil kravet være 100%. 
 

Front

Side

Pæl

Piskesmæld

15,4

7,5

6,2

2,9

Maks
16

Maks.
8

Maks.
8

Maks.
4,0

Vil man se bilens passive sikkerhed i detaljer,  altså konstruktionens evne til at modstå kollissionskræfterne ,skal man se på skemaet herover.

5-dørs hatchback

Egenvægt: 1.100 kg

Sikkerhedsudstyr:
ESC (dynamisk test: Godkendt)
2 frontairbags (enkeltvirkende)
Sideairbags (kroppen)
Gardinairbags (hovedairbags)
Knæairbag i førersiden
Seleforstrammere ved forsæder
Selekraftbegrænsere ved forsæder 
3 selehuskere (forsæder + bagsæde)

Voksen
%

Børn
%  

Fodgængere
%

Aktiv sikkerhed, %

89

81

60

86

Maks
100

Maks.
100

Maks.
100

Maks.
100

Vil man se bilens allround sikkerhed for voksne, børn og fodgængere samt dens aktive sikkerhed på nogle vigtige områder, er det tallene herover, der tæller. Den gennemsnitlige score efter et vægtet system, hvor voksentesten tæller mest,  ses herunder i form af et procenttal, der jo højst kan blive 100%. En manglende selehusker i forreste passagersæde kostede en femte stjerne.


Her ses testværdierne for den klassiske frontaltest med 64 km/t, den nemme sidetest, hvor bilen påkøres direkte fra siden med 50 km/t, pæletesten, hvor bilen kastes med 29 km/t mod en tyk stålpæl og endelig den siden 2009 nye piskesmældtest.
Den orange markering af førerens bryst i pæletesten er ikke godt nok.

Frontaltest ved 64 km/t

15,4 point i frontaltesten er fint. Karrosseriet er, som det gælder de fleste nye biler, helt stabilt i kollisionen med barrieren.

Mod en stålpæl med 29 km/t


Pæletesten er en barsk affære, og her fik  testdukken klemt  brystkassen mere end tilladeligt. På billedet ses gardinairbaggen, der ved udløsningen kom en smule i klemme og derfor ikke foldede sig præcist ud som den burde.

Den almindelige sidetest (herunder) var for så vidt lydefri, men problemet med gardinairbaggen vil også kunne påvirke denne form for påkørsel og det medførte et minuspoint også her.

ESC-test- bratte manøvrer

ESC-testen blev bestået uden kommentarer

 



 2,944 point i piskesmældtesten, der simulerer en bagedepåkørsel, er kun 0,046 point fra grøn markering. Bilsædet er monteret på en slæde og der foretages tre tests med to forskellige hastigheder.


Fører og passagerer er særdeles godt beskyttet, ikke mindst i benområdet. Førersiden er helt fri for anmærkninger.


Sikkerheden for de to "børn" på henholdsvis 1,5 og 3 år, var upåklagelig. Autostolene, der blev anvendt under testen og valgt af bilfabrikanten, er for babyen en bagudvendt Britax Römer Babysafe Plus , mens den treårige sad i en fremadvendt Britax Römer Duo Plus.

 

 

 

 

 

 

 

TESTVIDEO
-klik på billedet

 

Se ESC-testvideo.
Klik på billedet

læs om ESC-testen  HER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til testens forside:

 www. sikkerbil.dk © 2012 •  Mail: info@sikkerbil.dk