<   
 Testfase: 4. kvartal 2011: 

  Sikkerbil.dk - bag stjernerne - på dansk       tilbage til forsiden: klik på flaget 

Fiat Panda
- skuffende resultat
men den lille bil har ægte gardinairbag.



Vi havde ventet et bedre resultat for den nye udgave af Fiat Panda, men den endte kun på fire stjerner. Det skyldes dog mest nogle principielle forhold ved stjernetildelingen: ESC skal allerede nu i 2011 være standard på 95 % af de tilbudte modeller, samme princip gælder for sideairbag med brystbeskyttelse og endelig skal barnetesten nå op på 75%. Ingen af disse ting kan Panda leve op til på et samlet europæisk marked. Det hjælper heller ikke, hvis den som i Danmark har ESC som standard.
Var den blevet testet i 2012, ville den være blevet trestjernet.



Sikkerheden for voksne på forsæderne.
Kabinen forblev stabil og målingerne viste et godt med god beskyttelse af knæ og lårben. 

For førerens vedkommende var beskyttelsen som sådan også god, men ratstamme og tændingslåsen skønnedes at udgøre en risiko for en fører, der ikke sad nøjagtig som testdukken eller havde en anden statur.

 

I sidetesten blev Panda testet uden den brystairbag, som Panda kan have, idet den ikke optræder på tilstrækkelig mange modeller til at tilfredsstille Euro NCAPs krav.
Målingerne på testdukken viste et for stort tryk på ribbenene, mens andre kropsdele var godt beskyttet.
Pæletesten afslørede store svagheder med hensyn til beskyttelse af brystet uden brystairbaggens tilstedeværelse.

Piskesmældtesten,
der indgår i voksensikkerheden, med 2,9 point ud af 4,0 mulige, var lige på kanten til at opnå en grøn (god) markering. 
(Se samtlige piskesmældtests
HER ) .

Barnesikkerheden i de valgte autostole afslørede, at den treårige dukke ved tilbageslaget efter en frontalkollision, ramte hovedet mod bilens bagrude., hvilket gav strafpoint. I sidetesten stak den treårige hovedet udenfor autostolens beskyttelse, hvilket næppe kan være bilens skyld. Den1,8 mdr. gamle testdukke viste ingen problemer.
Passagerairbaggen kan frakobles, så det bliver lovligt at have et spædbarn i en bagudvendt autostol på forsædet. Status for om airbaggen er slået til eller koblet fra, er dog ikke tilstrækkelig tydelig, hvilket koster point. Til gengæld er der en tydelig mærkning af faren ved at have et barn placeret i en bagudvendt autostol foran en aktiv airbag. 

 

Fodgængersikkerheden er, som det fremgår af illustrationen herunder, ikke god, hverken for små eller store personer, der måtte blive påkørt og ramme hovedet ned i fronthjelmen.
 

Den aktive sikkerhed 
 hjælpes i Danmark på vej med såvel ESC og selehuskere på såvel for og bagsæder. Dog er ESC ikke standard overalt på det europæiske marked, hvilket umuliggør en femte stjerne. Men selv ESC ville dog ikke være nok - Panda er og bliver firestjernet såvel i udlandet som efter de danske afgiftsregler.
(Læs om de danske sikkerhedsstjerner HER )

Front

Side

Pæl

Piskesmæld

13,8

7,0

5,9

2,9

Maks
16

Maks.
8

Maks.
8

Maks.
4,0

Vil man se bilens passive sikkerhed i detaljer,  altså konstruktionens evne til at modstå kollissionskræfterne ,skal man se på skemaet herover.

5-dørs hatchback

Egenvægt: 940 kg

Sikkerhedsudstyr:
ESC (i Danmark)
2 frontairbags (enkeltvirkende)
Sideairbags
Gardinairbags/hovedairbags.
Seleforstrammere ved forsæder
Selekraftbegrænsere ved forsæder 
3 selehuskere (forsæder + bagsæde)

Voksen
%

Børn
%  

Fodgængere
%

Aktiv sikkerhed, %

82

63

49

43

Maks
100

Maks.
100

Maks.
100

Maks.
100

Vil man se bilens allround sikkerhed for voksne, børn og fodgængere samt dens aktive sikkerhed på nogle vigtige områder, er det tallene herover, der tæller. Den gennemsnitlige score efter et vægtet system, hvor voksentesten tæller mest,  ses herunder i form af et procenttal, der jo højst kan blive 100%.



Her ses testværdierne for den klassiske frontaltest med 64 km/t, den nemme sidetest, hvor bilen påkøres direkte fra siden med 50 km/t, pæletesten, hvor bilen kastes med 29 km/t mod en tyk stålpæl og endelig den siden 2009 nye piskesmældtest.
Generelt er karaktererne, i procent af 100, kun på det jævne. Testet i 2012 ville Panda kun være trestjernet.

Frontaltest ved 64 km/t

13,8 point i frontaltesten er pænt ud af 16 mulige. Karrosseriet er, som det gælder de fleste nye biler, helt stabilt i kollisionen med barrieren. 

Mod en stålpæl med 29 km/t

Pæletesten skæmmes  af den manglende sideairbag i brysthøjde. Den er ekstraudstyr og bilen blev testet uden.

Det samme gælder for Sidekollisionen (ses herunder) . Men til gengæld er Fiat Panda standardudstyret med en ægte gardinairbag, der også beskytter ved bagsædet.

 

 


 
2,9 point
i piskesmældtesten, der simulerer en bagendepåkørsel, er lige under de 3 point, der giver grøn markering på grafikken. Bilsædet er monteret på en slæde og der foretages tre tests med to forskellige hastigheder. Mærkelig nok er der intet foto fra testen.


Føreren er dårligere beskyttet en forsædepassageren, bl.a. skønnes tændingslås og ratstamme at kunne udgøre en risiko selv om der for testdukkens vedkommende  ikke skete skader

Der Sikkerheden for de to "børn" på henholdsvis 1,5 og 3 år, var kun god for babyens vedkommende. Den treårige dukke ramte hovedet mod bagruden og i sidekollisionen stak hovedet uden for autostolen. Den fare blev dog mindsket ved at bilens som standard har gardinairbag gennem hele kabinen.
Stolene, valgt af bilfabrikanten, var en bagudvendt Fair G-0/1 S Isofix til babyen og  det samme til den 3-årige, men fremadvendt.

ESC-test med bratte manøvrer

ESC-testen blev ikke udført, idet Panda ikke opfylder Euro NCAPs krav om, at mindst 95% af modellerne skal have ESC som standard i EU, ligesom de sidste 5% skal kunne få det som ekstraudstyr.

 

 

 

 

 

 

 

TESTVIDEO
-klik på billedet

 

Panda blev ikke ESC-testet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til testens forside:

 www. sikkerbil.dk © 2010 •  Mail: info@sikkerbil.dk