Testfase: 2. kvartal 2012: 

  Sikkerbil.dk - bag stjernerne -testen på dansk  - tilbage til forsiden: klik på Faget         

Hyundai i30
- sikker trods
skønhedsplet

2012 


Hyundai i30 har gode resultater i hver af de fire testgrupper, som udgør testens hovedhjørnestene. Og med en totalscore på 85%.
Det eneste rigtig svage punkt er beskyttelsen af førerens bryst i pæletesten, hvor "pælen" f. eks. kunne være et træ eller en lygtepæl eller lysmast.
En skærpelse af pæletesten var en af de stærke fornyelser i den siden 2009 nye Euro NCAP - den stærke fornyelse, der som ventet har afsløret de nye bilers største svaghed.
Et punkt, som Euro NCAP ikke tidligere havde fokuseret på.
D
et tog bilfabrikanterne på sengen, og Hyundai er åbenbart blandt dem, der ikke er stået op endnu.



Sikkerheden for voksne på forsæderne skyldes bl.a. en god stabilitet af karrosseriet. Målingerne på dukkerne viste god beskyttelse af knæ og lårben på såvel fører som forsædepassager. Hyundai dokumentere, at forsædepassagererne ville nyde godt af sikkerheden, også selv om de ikke har lige præcis samme statur som testdukkerne og selv om de sad i andre stillinger end lige præcis den ideelle.


Sidetesten fik også en lille anmærkning i brysthøjde - meget lille, men nok til gul markering. Pæletesten afslørede svagheder med hensyn til beskyttelse af brystet. Så meget, at det kun blev til en brun markering, det er ikke godt nok.

Piskesmældtesten, der indgår i voksensikkerheden, med 3,349 point ud af 4,0 mulige, er rigtig flot, en placering som nr. 34 på vores oversigt over alle testede biler.  (Se samtlige piskesmældtests HER ).

Barnesikkerheden var til maks. point for såvel babyen i bagudvendt autostol på bagsædet som for det tre år gamle "barn" i en fremadvendt autostol ved siden af.
Begge autostole sikrede børnene godt i sidetesten, begges hoveder blev inden for stolenes sikkerhedsskal.

Frakobling af passagerairbaggen markeres tilfredsstillende og information om faren ved at placere et barn i en bagudvendt autostol på forreste passagersæde foran en ikke deaktiveret airbag, er i orden.

Fodgængersikkerheden er, som det fremgår af illustrationen herunder, god på de områder, hvor et barns hoved normalt vil ramme fronthjælmen ved en påkørsel. Derimod var forholdene dårligere for en voksen.


Den aktive sikkerhed 
 hjælpes på vej med såvel ESC og selehuskere på såvel for og bagsæder. En fartbegrænser, som Euro NCAP også kan give point, er tilbehør, men forekommer ikke i et tilstrækkeligt omfang i henhold til Euro NCAPs krav.
 


Front
point

Side
point

Pæl,
point

Piskesmæld,
point

15,4

7,7

5,9

3,3

Maks
16

Maks.
8

Maks.
8

Maks.
4,0

Vil man se bilens passive sikkerhed i detaljer,  altså konstruktionens evne til at modstå kollissionskræfterne, skal man se på skemaet herover. Det er tallene fra voksentesten

5-dørs hatchback

Egenvægt: 1.306 kg

Sikkerhedsudstyr:
ESC, dynamisk test: Godkendt.
2 frontairbags
Sideairbags (kroppen)
Gardinairbags for og bag, Seleforstrammere ved forsæder
Selekraftbegrænsere ved forsæder 
3 selehuskere (for-og bagsæder)

 

Voksen
%

Børn
%  

Fodgængere
%

Aktiv sikkerhed, %

90

90

67

86

Maks
100

Maks.
100

Maks.
100

Maks.
100

Vil man se bilens allround sikkerhed for voksne, børn og fodgængere samt dens aktive sikkerhed på nogle vigtige områder, er det tallene herover, der tæller. Den gennemsnitlige score efter et vægtet system, hvor voksentesten tæller mest,  ses herunder i form af et procenttal, der jo højst kan blive 100%.



Her ses testværdierne for den klassiske frontaltest med 64 km/t, den nemme sidetest, hvor bilen påkøres direkte fra siden med 50 km/t, pæletesten, hvor bilen kastes med 29 km/t mod en tyk stålpæl og endelig den siden 2009 nye piskesmældtest.
På trods af de mange gule markeringer, og især den brune markering for høj risiko, kom Hyundai sikkert over stregen til et femstjernet resultat.

Frontaltest ved 64 km/t

15,4 point i frontaltesten er fint ud af de 16 mulige.  Karrosseriet er, som det gælder de fleste nye biler, helt stabilt i kollisionen med barrieren. Gardinairbaggen dækker i hele kabinens længde. Normal udløses den kun ved sidekollision, men en fabrik som Saab var tidligt fremme med tanken om, at det kan være nyttigt med beskyttelse, hvis bilens f. eks. vælter i ulykken.
Euro NCAP kommenterer ikke forholdet på trods af, at gardinairbaggen i passagersiden ikke samtidig udløste (billedet herunder).
Udløsningen af gardinairbaggene i alle tilfælde har også en negativ effekt: Det kan blive en kostbar affære at udskifte de mange airbags.
Klik på øverste videobillede i den orange kolonne ude til højre og se forløbet i slowmotion.

Mod en stålpæl med 29 km/t

Pæletesten er en barsk affære, og her fik  testdukken klemt  brystkassen og, det blev  til en brun markering på grafikken - altså rigtig dårligt. En skønhedsplet på en ellers fin test.

Piskesmældtesten - en simuleret bagendepåkørsel

 3,076 point i testen, der simulerer en bagendepåkørsel, er fint, men karakteren er kun lige netop oppe i det grønne felt.
Testen, der udføres tre gange, er en såkaldt slædetest, med bilsædet monteret på skinner. Med henholdvis 2 x 16 km/t og en gang med 24 km/t bremses sædet hårdt op og dukken udsættes for en lav, middel og hård kraftpåvirkning. Man kan ikke uden videre overføre kollisionshastigheden som angivelse for  påkørselshastigheden i "det virkelige liv". Kraftpåvirkningen vil være afhængig af både den påkørende og den påkørte bils karrosseristivhed.


Ved forsæderne


Fører og passagerer er, også selv om de ikke har samme statur som testdukkerne og ikke sidder helt ideelt, godt beskyttet ved en frontalkollision. 


Barnetest

Sikkerheden for de to "børn" på henholdsvis 1,5 og 3 år, var høj. Topkarakter til begge.
Stolene, valgt af bilfabrikanten, er
Britax-Römer Baby Safe Plus  Isofix (bagudvendt) til babyen og til den 3-årige: Britax Römer Duo Plus fremadvendt). Isofix med topstrop.

ESC-test- bratte manøvrer

ESC-testen blev bestået uden kommentarer. Endnu er der da heller ingen bil, der er dumpet i den praktiske prøve, som blev indført sidste år.

 

 

 

 

 

 

 

TESTVIDEO
-klik på billedet

 

Se ESC-testvideo.
Klik på billedet

læs om ESC-testen  HER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til testens forside:

 www. sikkerbil.dk © 2012 •  Mail: info@sikkerbil.dk