Testfase: 2. kvartal 2012: 

  Sikkerbil.dk - bag stjernerne - om testen  på dansk  -klik på FLAGET for HJEM   

Peugeot 208
- klarede lige pynten
 

2012 


Peugeot 208 klarede skærene, men det var lige på stregen: 80 % i samlet score - præcis hvad der kræves i dag for fem stjerner. 
Testen offentliggjordes umiddelbart efter, at den nye 208 var blevet præsenteret officielt, og den beholdt altså sine fem stjerner som også den tidligere udgave, Peugeot 207, havde fået. Men det var i det gamle testprogram, der ikke var så krævende som nu, hvor især fodgængertesten fra og med 2012 er blevet skærpet.



Sikkerheden for voksne på forsæderne sikres af et godt stabilt karrosseri. Knæ og lårben undgik skader. Peugeot kunne dokumentere, at forsædepassagererne ville nyde godt af sikkerheden, også selv om de ikke har lige præcis samme statur som testdukkerne, og også selv om siddepositionen ikke er den ideelle. 


Sidetesten fik også en lille anmærkning i brysthøjde - meget lille, men nok til gul markering. Pæletesten afslørede svagheder med hensyn til beskyttelse af brystet. Så meget, at det kun blev til en orange markering, det er ikke godt nok.

Piskesmældtesten, der indgår i voksensikkerheden, fik 2,743 point ud af 4,0 mulige, (Se samtlige piskesmældtests HER ) .

Barnesikkerheden var ens (og acceptabel) for begge aldersgrupper i testen, 18 mkr. og 3 år. Frakobling af passagerairbaggen markeres ikke godt nok til at imødekomme Euro NCAPs krav, men advarselsmærkningen omkring faren ved placering af et barn i en bagudvendt autostol på forreste passagersæde foran en ikke deaktiveret airbag, er i orden.


Fodgængersikkerheden
er god på de områder, hvor et barns hoved normalt vil ramme fronthjælmen ved en påkørsel. Derimod var forholdene dårligere for en voksen. Karakteren på 61% var nok til at bringe bilen op over minimumsgrænsen for fem stjerner i fodgængertesten (60%).


Den aktive sikkerhed 
 hjælpes på vej med såvel ESC og selehuskere som standard, men kun på forsæderne. En pointgivende fartbegrænser er standard.

Front,
point

Side,
point

Pæl,
point

Piskesmæld,
point

14,2

7,9

7,0

2,7

Maks
16

Maks.
8

Maks.
8

Maks.
4,0

Vil man se bilens passive sikkerhed i detaljer,  altså konstruktionens evne til at modstå kollissionskræfterne, skal man se på skemaet herover. Det er tallene fra voksentesten. 

5-dørs hatchback

Egenvægt: 1.088 kg

Sikkerhedsudstyr:
ESC, dynamisk test: Godkendt.
2 frontairbags
Sideairbags (kroppen)
Gardinairbags for og bag, Seleforstrammere ved forsæder
Selekraftbegrænsere ved forsæder 
2 selehuskere (kun forsæder)
Elektronisk fartbegrænser

Voksen
%

Børn
%  

Fodgængere
%

Aktiv sikkerhed, %

88

78

61

83

Maks
100

Maks.
100

Maks.
100

Maks.
100


Vil man se bilens allround sikkerhed for voksne, børn og fodgængere samt dens aktive sikkerhed på nogle vigtige områder, er det tallene herover, der tæller. Den gennemsnitlige score efter et vægtet system, hvor voksentesten tæller mest,  ses herunder i form af et procenttal, der jo højst kan blive 100%.




Her ses testværdierne for den klassiske frontaltest med 64 km/t, den nemme sidetest, hvor bilen påkøres direkte fra siden med 50 km/t, pæletesten, hvor bilen kastes med 29 km/t mod en tyk stålpæl og endelig den siden 2009 nye piskesmældtest.
Den mange gule og den orange markering på brystkassen var tæt på at koste Peugeot'en den femte stjerne.

Frontaltest ved 64 km/t

14,2 point i frontaltesten er ok, men kunne have været forventet bedre. Karrosseriet er, som det gælder de fleste nye biler, helt stabilt i kollisionen med barrieren.

Mod en stålpæl med 29 km/t

Pæletesten er en barsk affære, og her fik  testdukken klemt  brystkassen en smule, det blev kun til en orange markering.

Piskesmældtesten
-
 er en simuleret bagendepåkørsel

 2,743point i piskesmældtesten, der simulerer en bagendepåkørsel, er ikke dårligt, men under det forventelige.


Ved forsæderne


Fører og passagerer er, også selv om de ikke har samme statur som testdukkerne og ikke sidder helt ideelt, godt beskyttet ved en frontalkollision. 


Barnetest
Sikkerheden for de to "børn" på henholdsvis 1,5 og 3 år, var høj.
Stolene, valgt af bilfabrikanten, er
FAIR G0/1S Isofix (bagudvendt) til babyen og til den 3-årige: Britax Römer Duo Plus (fremadvendt). Isofix med topstrop.

ESC-test- bratte manøvrer

ESC-testen blev bestået uden kommentarer

 

 

 

 

 

 

 

TESTVIDEO
-klik på billedet

 

Se ESC-testvideo.
Klik på billedet

læs om ESC-testen  HER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til testens forside:

 www. sikkerbil.dk © 2012 •  Mail: info@sikkerbil.dk