Kommentarer til Testfase: 4. kvartal 2012: 

 Sikkerbil.dk - bag stjernerne - på dansk  -   tilbage til forsiden: klik på flaget        opdateret 28-11-2012

 Ford Fiesta
- kun delvis ny 

2012 


Det er en kostbar affære, at konstruere en ny bil, så når fabrikken mener at den eksisterende model teknsk set er god nok, er der vel ikke noget at sige til, at man beholder så en så vigtig del som fronten uændret.
Ford har bibeholdt Fiestas konstruktion i så høj grad, at Euro NCAP har anset det for unødvendigt at frontalteste den påny - det blev den senest i 2008 under den tidligere Euro NCAP test.
De gamle karakterer er derfor overført punkt for punkt og Ford har øjensynlig ikke anset det for pengene værd - eller også umuligt, at få de gule farver på grafikken gjort grønne.
Når man ser på tallene bag grafikken, er det da også ganske på point, der skiller gult fra grønt.
Ser man på den almindelige sidetest, alt ikke mod en pæl, er den ny model en bagatel bedre og meget tæt  på det perfekte.
Pæletesten kan ikke sammenliges med 2008-testen, idet der nu måles fra isse til siddeflade, hvor det i 2008 kun var hovedet, der blev målt på. Pæletesten blev kun klaret jævnt, der optrådte for stor påvirkning af brystet. Fodgængertesten var ikke meget anderledes end i 2008 - stadig på det jævne.
Og en selehusker ved bagsædet burde være standard i en familiebil som Fiesta, men er det stadig ikke.         


 



Sikkerheden for voksne på forsæderne
nyder godt af en god stabilitet af karrosseriet. Målingerne på dukkerne viste god beskyttelse af knæ og låben på såvel fører som forsædepassager. Ford har bibeholdt knæairbaggen fra den hidtidige model og dokumenterer, at forsædepassagererne vil nyde godt af sikkerheden, også selv om de ikke har lige præcis samme statur som testdukkerne.

Sidetesten
blev kun til gul markering, det er sjældent, at denne test ikke klares optimalt, med et pointtal på 7,933 ud af 8,000 mulige, afslører, at det måske blot er tilfældet, der har været på spil. Fiesta er testet med en gardinairbag, der også dækker ved bagsædet.

Pæletesten
 blev kun til en orange markering - her hjælper ingen undskyldninger. Pointtallet er her kun det halve af det mulige.


Piskesmældtesten,
der indgår i voksensikkerheden, med 3,133 point ud af 4,0 mulige, sikrer Fiesta en plads i det grønne felt. Den test blev ikke udført i 2008.
 
(Se samtlige piskesmældtests HER ) .

Barnesikkerheden var høj for begge børns vedkommendet.
Ved testen i 2008 kunne passagerairbaggen ikke frakobles, det kan den i den nye model, så et barn kan medtages lovligt på forsædet i en bagudvendt autostol. Markeringen af frakoblingskontaktens position er god og det samme gælder advarsler mod at have et barn bagudvendt i forsædet uden frakoblet airbag. Ford har tidligere haft den vane kun at levere nøgleafbryder til forsædeairbaggen på bestilling. Det burde være forbi nu.

 

Fodgængersikkerheden er god for så vidt angår bilens front i benhøjde, men rammer en voksen hovedet ned i bilens fronthjælm et stykke bagude, yder denne ikke god nok beskyttelse.


Den aktive sikkerhed 
 hjælpes på vej med såvel ESC, der nu er lovpligtig for nykonstruerede biler, men der er kun  selehuskere på forsæderne. 


Front,
point

Side,
point

Pæl,
point

Piskesmæld,
point

14,9

8,0

7,0

3,1

Maks
16

Maks.
8

Maks.
8

Maks.
4,0

Vil man se bilens passive sikkerhed i detaljer,  altså konstruktionens evne til at modstå kollissionskræfterne, skal man se på skemaet herover. Det er tallene fra voksentesten.

5-dørs hatchback

Egenvægt: 1.100 kg

Sikkerhedsudstyr:
ESC, dynamisk test: Godkendt.
2 frontairbags
Sideairbags (kroppen)
Knæairbag i førerside
Hovedbeskyttende airbags (ikke gardinairbags)
Seleforstrammere ved forsæder
Selekraftbegrænsere ved forsæder 
2 selehuskere (kun forsæder)
 

 

Voksen
%

Børn
%  

Fodgængere
%

Aktiv sikkerhed, %

91

86

65

71

Maks
100

Maks.
100

Maks.
100

Maks.
100

Vil man se bilens allround sikkerhed for voksne, børn og fodgængere samt dens aktive sikkerhed på nogle vigtige områder, er det tallene herover, der tæller. Den gennemsnitlige score efter et vægtet system, hvor voksentesten tæller mest,  ses herunder i form af et procenttal, der jo højst kan blive 100%.



Her ses testværdierne for den klassiske frontaltest med 64 km/t, den nemme sidetest, hvor bilen påkøres direkte fra siden med 50 km/t, pæletesten, hvor bilen kastes med 29 km/t mod en tyk stålpæl og endelig den siden 2009 nye piskesmældtest.

Frontaltest ved 64 km/t

14,9 point i frontaltesten er ok. Karrosseriet er, som det gælder de fleste nye biler, helt stabilt i kollisionen med barrieren. Den gule markering af brystet på føreren er kun en let kritik.

Mod en stålpæl med 29 km/t

Pæletesten er en barsk affære, og her fik  testdukken klemt  brystkassen, så karakteren blev "på det jævne" med orange markering til følge.

Sidetesten
burde have haft en ren grøn
makering, der bør være det normale i denne test.

ESC-test- bratte manøvrer

ESC-testen blev bestået uden kommentarer (se videoen, klik på nederste foto i den højre spalte.

 Piskesmældtest
- en simuleret bagendepåkørsel

 3,1 point i piskesmældtesten, der simulerer en bagendepåkørsel, er fint og til grøn markering. 4,0 er det maksimale.
Testen, der udføres tre gange, er en såkaldt slædetest, med bilsædet monteret på skinner. Med henholdvis 2 x 16 km/t og en gang med 24 km/t bremses sædet hårdt op og dukken udsættes for en lav, middel og hård kraftpåvirkning. Man kan ikke uden videre overføre kollisionshastigheden som angivelse for  påkørselshastigheden i "det virkelige liv". Kraftpåvirkningen vil være afhængig af både den påkørende og den påkørte bils karrosseristivhed.


Fører og forsædepassager er, også selv om de ikke har samme statur som testdukkerne og ikke sidder helt ideelt, godt beskyttet ved en frontalkollision. Føreren har desuden af en knæairbag, som ikke anses for nødvendig i passagersiden, hvor der jo ikke er en ratstamme, tændingslås mv.
Som billedet viser har Fiesta en effektiv gardinairbag.


Barnetest

Sikkerheden for de to "børn" på henholdsvis
1,5 og 3 år, giver høje karakterer for begge børns vedkommende. Stolene, valgt af bilfabrikanten, er Britax-Römer Baby Safe Plus Isofix (bagudvendt) til babyen og til den 3-årige: Britax-Römer Duo Plus Isofix (fremadvendt) med topstrop. En nøgleafbryder til passagerairbaggen er oplyst som værende standard og ikke blot en tilkøbsmulighed.
Det hvide foroven i billedet er gardinairbaggen, der også beskytter ved bagsædet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

TESTVIDEO
-klik på billedet

 

Se ESC-testvideo.
Klik på billedet

læs om ESC-testen  HER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til testens forside:

 www. sikkerbil.dk © 2010 •  Mail: info@sikkerbil.dk