Kommentarer til Testfase: 4. kvartal 2012: 

 Sikkerbil.dk - bag stjernerne - på dansk  -   tilbage til forsiden: klik på flaget        opdateret 28-11-2012

 Ford Kuga
 - nu også sikret mod
 piskesmæld 

2012 


Ford Kuga fik en pæn, femstjernet karaktér tilbage i 2008. Det var i det gamle Euro NCAP system, hvor en piskesmældtest ikke talte med, selv om den blev udført på en række biler, heriblandt Ford Kuga, som led i en test, hvor Euro NCAP introducerede den nye testform.
Heldigt for Ford, at Kuga-testen ikke talte med dengang, det blev nemlig kun til en bundplacering nede i det røde felt.
Men ros til Ford: De tog ved lære og i den nye Kuga-test er karakteren for piskesmæld nu oppe i det grønne felt og Kuga har en effektiv gardinairbag, der beskytter i hele kabinens længde.
Resten af testen er der ikke så meget at fortælle om. Kuga viser generelt et rigtigt fint resultat og er med hensyn til det aktive sikkerhedsudstyr kommet med i det fine 100 %-selskab, som ellers kun Volvo og BMW 5 har været medlem af, men hvor vi denne gang, udover Ford Kuga, også kan byde velkommen til Opel Mokka og Mitsubishi Outlander.
 



Sikkerheden for voksne på forsæderne
nyder godt af en god stabilitet af karrosseriet. Målingerne på dukkerne viste god beskyttelse af knæ og låben på såvel fører som forsædepassager. Ford har bibeholdt knæairbaggen fra den hidtidige model og dokumenterer, at forsædepassagererne vil nyde godt af sikkerheden, også selv om de ikke har lige præcis samme statur som testdukkerne.

Sidetesten
blev, som det bør være, til grøn markering. Det er sjældent, at denne test ikke klares optimalt. Kuga har en ægte gardinairbag, der også udløser ved en tilstrækkelig kraftigt frontalkollision. Det er dyrt for forsikringsselskabet, men sikrer i tilfælde af væltning eller i komplicerede ulykkessituationer.

Pæletesten
 blev til gul markering af brystet. Men med et pointtal i denne delkaraktér på kun 2,674, var farvemarkeringen så tæt på orange, som man kan forestille sig. Grænsen går ved 2,669 og 4,000 er maks.


Piskesmældtesten,
der indgår i voksensikkerheden, med 3,172 point ud af 4,0 mulige, sikrer denne gang Kuga en plads i det grønne felt.
 
(se piskesmæld-skemaet HER).

Barnesikkerheden er i top for begge børns vedkommendet.
Frakobling af passagerairbaggen er, typisk for Ford, ekstraudstyr. Kun med den  deaktiveret kan et barn medtages lovligt på forsædet i en bagudvendt autostol. Markeringen af frakoblingskontaktens position er god og det samme gælder advarsler mod at have et barn bagudvendt i forsædet uden frakoblet airbag.

 

Fodgængersikkerheden er god for så vidt angår bilens front i benhøjde, men rammer en voksen hovedet ned i bilens fronthjælm et stykke bagude, yder denne ikke god nok beskyttelse. Sikkerheden for børn er bedre.


Den aktive sikkerhed 
 hjælpes på vej med såvel ESC, der nu er lovpligtig for nykonstruerede biler. Der er selehuskere på begge forsæder og ved bagsædet. Sammen med yderligere en justerbar fartbegrænser  bringer det Kuga op på de maksimalt mulige 100 % i denne del af testen.


Front,
point

Side,
point

Pæl,
point

Piskesmæld,
point

15,3

8,0

7,3

3,2

Maks
16

Maks.
8

Maks.
8

Maks.
4,0

Vil man se bilens passive sikkerhed i detaljer,  altså konstruktionens evne til at modstå kollissionskræfterne, skal man se på skemaet herover. Det er tallene fra voksentesten.

5-dørs SUV

Egenvægt: 1.665 kg

Sikkerhedsudstyr:
ESC, dynamisk test: Godkendt.
2 frontairbags
Sideairbags (kroppen)
Knæairbag i førerside
Hovedbeskyttende side airbags (gardinairbags)
Seleforstrammere ved forsæder
Selekraftbegrænsere ved forsæder 
3 selehuskere (forsæder+ bagsæde)
Justerbar fartbegrænser
 

 

Voksen
%

Børn
%  

Fodgængere
%

Aktiv sikkerhed, %

94

86

70

100

Maks
100

Maks.
100

Maks.
100

Maks.
100

Vil man se bilens allround sikkerhed for voksne, børn og fodgængere samt dens aktive sikkerhed på nogle vigtige områder, er det tallene herover, der tæller. Den gennemsnitlige score efter et vægtet system, hvor voksentesten tæller mest,  ses herunder i form af et procenttal, der jo højst kan blive 100%.



Her ses testværdierne for den klassiske frontaltest med 64 km/t, den nemme sidetest, hvor bilen påkøres direkte fra siden med 50 km/t, pæletesten, hvor bilen kastes med 29 km/t mod en tyk stålpæl og endelig den siden 2009 nye piskesmældtest.

Frontaltest ved 64 km/t

15,3 point samlet i frontaltesten er fint. Bemærk, at gardinairbaggen også udløser ved en frontalkollision. Karrosseriet er, som det gælder de fleste nye biler, helt stabilt i kollisionen med barrieren.

Mod en stålpæl med 29 km/t

Pæletesten er en barsk affære, men her slap Kuga med en gul markering, ikke langt fra det optimale.

Sidetestens grønne markering på Kugas testdukke er, og bør være, det det normale på bilerne.
i

ESC-test- bratte manøvrer
Ingen fotos, men se videoen optaget inde fra bilen, hvor man ser hvordan rattet betjenes automatisk for at opnå ensartet test.


ESC-testen blev bestået uden kommentarer

 Piskesmældtest
- en simuleret bagendepåkørsel

 3,2 point i piskesmældtesten, der simulerer en bagendepåkørsel, er helt fint.
I 2008 var karakteren nede på 0,440 - en brandrød bundplacering.Testen, der udføres tre gange, er en såkaldt slædet est, med bilsædet monteret på skinner. Med henholdvis 2 x 16 km/t og en gang med 24 km/t bremses sædet hårdt op og dukken udsættes for en lav, middel og hård kraftpåvirkning.


Fører og forsædepassager er, også selv om de ikke har samme statur som testdukkerne og ikke sidder helt ideelt, godt beskyttet ved en frontalkollision. Føreren desuden af en knæairbag, som ikke anses for nødvendig i passagersiden, hvor der jo ikke er en ratstamme, tændingslås mv


Barnetest





Billederne herover er taget under sidekollisionstesten. På øverste foto kan man se gennem sideruderne, på nederste ser man, hvordan gardinairbaggens beskyttende luftpude falder ned i hele kabinens længde til gavn for såvel forsædepassagerer og dem på bagsædet.
Sikkerheden for de to "børn" er helt i top for begge børns vedkommende. Stolene, valgt af bilfabrikanten, er Britax-Römer Baby Safe Plus Isofix (bagudvendt) til babyen og til den 3-årige: Britax-Römer Duo Plus Isofix (fremadvendt) med topstrop. En nøglelås til passagerairbaggen er ekstraudstyr på europæisk plan.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

TESTVIDEO
-klik på billedet

 

Se ESC-testvideo.
Klik på billedet

læs om ESC-testen  HER.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til testens forside:

 www. sikkerbil.dk © 2010 •  Mail: info@sikkerbil.dk