Kommentarer til Testfase: 4. kvartal 2012: 

 Sikkerbil.dk - bag stjernerne - på dansk  -   tilbage til forsiden: klik på flaget        opdateret 28-11-2012

 Mitsubishi Outlander
- nærved og næsten!                             

2012 


Mitsubishi Outlander  gennemførte testen med et godt resultat. Karaktererne i frontaltesten var optimale eller, hvor grafikken viser gul markering, meget tæt på grønt.
Som flere andre af testens deltagere, måtte også Outlander indkassere kritik i pæletesten, hvor måleinstrumenterne afslørede et for højt tryk på dukken ribben.
100 % i Aktiv Sikkerhed kan jo ikke blive bedre, børnetesten er også fint gennemført, mens fodgængertesten ganske vist blev klaret til fem stjerner, men modsat de fleste andre biler viste forhold, er dårligere for et barn end for en voksen. Piskesmældtesten giver en placering i den øverste, pæne tredjedel af de siden 2009 testede biler.
 



Sikkerheden for voksne på forsæderne
nyder godt af en god stabilitet af karrosseriet. Målingerne på dukkerne viste god beskyttelse af knæ og lårben på såvel fører som forsædepassager. En knæairbag i førersiden er medvirkende årsag til det gode resultat.
Mitsubishi dokumenterer, at forsædepassagererne vil nyde godt af sikkerheden, også selv om de ikke har præcis samme statur som testdukkerne.

Sidetesten
blev, som det bør være, til grøn markering. Det er sjældent, at denne test ikke klares optimalt. Forhåbentlig får Outlander en ægte gardinairbag, et punkt som Euro NCAP forsømmer at oplyse om. Der bruges almindeligvis samme betegnelse hvad enten, der er fire eller seks airbags og uanset om det er kludeairbaggen fra VW UP og VW Beetle eller en regulær gardinairbag.

Pæletesten
 gav orange markering af brystkassen og gul for bækkenregionen. Det kunne være bedre.


Piskesmældtesten,
indgår i voksensikkerheden, med 3,258 point ud af 4,000 mulige, nok til en placering i det gode selskab i det grønne felt.
 
(se piskesmæld-skemaet HER).

Barnesikkerheden medførte ingen kritiske kommentarer, i den dynamiske test fik begge børn topkarakter.
Frakobling af passagerairbaggen er standard og markeringen af frakoblingskontaktens position er god, og det samme gælder advarsler mod at have et barn bagudvendt i forsædet uden frakoblet airbag.

 

Fodgængersikkerheden er god nok til et femstjernet resultat, men der er mange sikkerhedsmæssigt svage punkter på motorhjælmen, især for børnestørrelser.

Den aktive sikkerhed 
 hjælpes på vej med såvel ESC, der nu er lovpligtig for nykonstruerede biler. Der er selehuskere på både forsæder og bagsæde og en justerbar fartbegrænser bringerrrrr resultatet op på de m aksimale 100 %.


Front,
point

Side,
point

Pæl,
point

Piskesmæld,
point

15,6

8,0

6,9

3,3

Maks
16

Maks.
8

Maks.
8

Maks.
4,0

Vil man se bilens passive sikkerhed i detaljer,  altså konstruktionens evne til at modstå kollissionskræfterne, skal man se på skemaet herover. Det er tallene fra voksentesten.

5-dørs hatchback

Egenvægt: 1.495 kg

Sikkerhedsudstyr:
ESC, dynamisk test: Godkendt.
2 frontairbags
Sideairbags (kroppen)
Knæairbag i førersiden
Hovedbeskyttende side airbags
Seleforstrammere ved forsæder
Selekraftbegrænsere ved forsæder 
3 selehuskere (forsæder og bagsæde)
Justerbar fartbegrænser
 

 

Voksen
%

Børn
%  

Fodgængere
%

Aktiv sikkerhed, %

94

83

64

100

Maks
100

Maks.
100

Maks.
100

Maks.
100

Vil man se bilens allround sikkerhed for voksne, børn og fodgængere samt dens aktive sikkerhed på nogle vigtige områder, er det tallene herover, der tæller. Den gennemsnitlige score efter et vægtet system, hvor voksentesten tæller mest,  ses herunder i form af et procenttal, der jo højst kan blive 100%.



Her ses testværdierne for den klassiske frontaltest med 64 km/t, den nemme sidetest, hvor bilen påkøres direkte fra siden med 50 km/t, pæletesten, hvor bilen kastes med 29 km/t mod en tyk stålpæl og endelig den siden 2009 nye piskesmældtest.

Frontaltest ved 64 km/t

15,6 point samlet i frontaltesten er fint. Karrosseriet er, som det gælder de fleste nye biler, helt stabilt i kollisionen med barrieren.

Mod en stålpæl med 29 km/t


Pæletesten 
er en barsk affære, og her måtte Outlander indkassere en orange markering på grafikken på grund af en karakter på nær det halve af det optimale. Brystet vil blive klemt.

Sidetestens grønne markering på Outlanders testdukke er som det normalt bør se ud.
i

ESC-test- bratte manøvrer

ESC-testen blev bestået uden kommentarer


 Piskesmældtest
- en simuleret bagendepåkørsel

 3,3 point i piskesmældtesten, der simulerer en bagendepåkørsel, placerer Outlander pænt oppe i det gode, grønne selskab, hvor 4,0 point er maks.
Testen, der udføres tre gange, er en såkaldt slædetest, med bilsædet monteret på skinner. Med henholdvis 2 x 16 km/t og en gang med 24 km/t bremses sædet hårdt op og dukken udsættes for en lav, middel og hård kraftpåvirkning. Man kan ikke uden videre overføre kollisionshastigheden som angivelse for  påkørselshastigheden i "det virkelige liv". Kraftpåvirkningen vil være afhængig af både den påkørende og den påkørte bils karrosseristivhed.


Fører og forsædepassager er, også selv om de ikke har samme statur som testdukkerne og ikke sidder helt ideelt, godt beskyttet ved en frontalkollision. Knæ og lårben blev erklæret uden for fare ved den anvendte kollisionshastighed, 64 km/t.


Barnetest

Sikkerheden for de to "børn" er god for begge børns vedkommende. Stolene, valgt af bilfabrikanten, er Fair G0/1S med Isofix (bagudvendt) til babyen og til den 3-årige: Britax-Römer Duo Plus Isofix (fremadvendt) med topstrop. En nøglelås til passagerairbaggen standard.


 

 

 

 

 

 

 

 

TESTVIDEO
-klik på billedet

 

Se ESC-testvideo.
Klik på billedet

læs om ESC-testen  HER.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til testens forside:

 www. sikkerbil.dk © 2010 •  Mail: info@sikkerbil.dk