Kommentarer til Testfase: 4. kvartal 2012: 

 Sikkerbil.dk - bag stjernerne - på dansk  -   tilbage til forsiden: klik på flaget        opdateret 20-09-2013

 Seat Leon
 - tæt på det optimale                             

2012 


Seat Leon gør en særdeles god figur i denne test, man har ikke indtrykket af, at Euro NCAPs kontinuerligt skærpede krav har budt på de store problemer.
Senest Seat Leon blev testet var i 2005. Det blev kun til tre stjerner. Men  nu er ikke alene de fem stjerner i hus, men også på baggrund af et højt, samlet karaktértal.
Det kunne have sendt bilen helt til tops, hvis Seat havde forsynet Leon med selehusker ved bagsædet og den justerbare fartbegrænser havde været standard på alle modelvarianter.

Obs.!: Pr. september 2013 har Euro NCAP accepteret, at en ny Seat Leon St (stationcar) overtager resultatet for den i 2012 testede Leon hatchback.
Og dermed det femstjernede resultat. Testet i 2013 ville Leon dog kun være blevet firestjernet på grund af den manglende standardmonterede, justerbare fartbegrænser, alternativt en selehusker ved bagsædet. Blot en af delene ville hæve resultatet op til 2013-niveauet. Men Leon St er fuldt berettiget til at blive kaldt femstjernet, blot skal der ved annoncering med Euro NCAP resultatet tilføjes: Test 2012.
Den er også sikret det danske fradrag i registreringsafgiften for femstjernede biler.



Sikkerheden for voksne på forsæderne
nyder godt af en god stabilitet af karrosseriet. Målingerne på dukkerne viste god beskyttelse af knæ og lårben på såvel fører som forsædepassager. Formentlig er en  knæairbag i førersiden medvirkende årsag til det gode resultat.
Seat dokumenterer, at forsædepassagererne vil nyde godt af sikkerheden, også selv om de ikke har præcis samme statur som testdukkerne.

Sidetesten
blev, som det bør være, til grøn markering. Det er sjældent, at denne test ikke klares optimalt. Forhåbentlig får Leon en ægte gardinairbag, et punkt som Euro NCAP forsømmer at oplyse om. Der bruges almindeligvis samme betegnelse hvad enten, der er fire eller seks airbags og uanset om det er kludeairbaggen fra VW UP og VW Beetle eller en regulær gardinairbag.

Pæletesten
 blev til gul markering af bryst og bækken. Men med et pointtal i denne delkaraktér på over 3,000, hvor 4,000 er maks, er det ok.


Piskesmældtesten,
der indgår i voksensikkerheden, med 3,057 point ud af 4,000 mulige, lige netop nok til at komme med i det gode selskab i det grønne felt.
 
(se piskesmæld-skemaet HER).

Barnesikkerheden medførte ingen kritiske kommentarer, i den dynamiske test fik begge børn topkarakter.
Frakobling af passagerairbaggen er standard og markeringen af frakoblingskontaktens position er god, og det samme gælder advarsler mod at have et barn bagudvendt i forsædet uden frakoblet airbag.

 

Fodgængersikkerheden er god både hvadangår bilens front i benhøjde og også på det meste af fronthjælmen. Kun i siderne blev resultatet dårligere.

Den aktive sikkerhed 
 hjælpes på vej med såvel ESC, der nu er lovpligtig for nykonstruerede biler. Der er selehuskere på begge forsæder, men ikke ved bagsædet. En justerbar fartbegrænser er kun standard på nogle modeller, og det er ikke godt nok for Euro NCAP, så den gav ingen point.


Front,
point

Side,
point

Pæl,
point

Piskesmæld,
point

15,6

8,0

7,3

3,1

Maks
16

Maks.
8

Maks.
8

Maks.
4,0

Vil man se bilens passive sikkerhed i detaljer,  altså konstruktionens evne til at modstå kollissionskræfterne, skal man se på skemaet herover. Det er tallene fra voksentesten.

5-dørs hatchback

Egenvægt: 1.205 kg

Sikkerhedsudstyr:
ESC, dynamisk test: Godkendt.
2 frontairbags
Sideairbags (kroppen)
Knæairbag i førersiden
Hovedbeskyttende side airbags
Seleforstrammere ved forsæder
Selekraftbegrænsere ved forsæder 
2 selehuskere (kun forsæder)
Justerbar fartbegrænser
 

 

Voksen
%

Børn
%  

Fodgængere
%

Aktiv sikkerhed, %

94

92

70

71

Maks
100

Maks.
100

Maks.
100

Maks.
100

Vil man se bilens allround sikkerhed for voksne, børn og fodgængere samt dens aktive sikkerhed på nogle vigtige områder, er det tallene herover, der tæller. Den gennemsnitlige score efter et vægtet system, hvor voksentesten tæller mest,  ses herunder i form af et procenttal, der jo højst kan blive 100%.



Her ses testværdierne for den klassiske frontaltest med 64 km/t, den nemme sidetest, hvor bilen påkøres direkte fra siden med 50 km/t, pæletesten, hvor bilen kastes med 29 km/t mod en tyk stålpæl og endelig den siden 2009 nye piskesmældtest.

Frontaltest ved 64 km/t

15,6 point samlet i frontaltesten er fint. Karrosseriet er, som det gælder de fleste nye biler, helt stabilt i kollisionen med barrieren.

 

Mod en stålpæl med 29 km/t

Pæletesten er en barsk affære, men her slap Seat Leon en gul markering, rimelig tæt på den optimale karakter.

Sidetestens grønne markering på Seat Leons testdukke er, og bør være, det det normale.
i

ESC-test- bratte manøvrer

ESC-testen blev bestået uden kommentarer


 Piskesmældtest
- en simuleret bagendepåkørsel

 3,1 point i piskesmældtesten, der simulerer en bagendepåkørsel, er lige netop tilstrækkeligt til at placere Seat Leon i det gode selskab med grøn markering.
Testen, der udføres tre gange, er en såkaldt slædetest, med bilsædet monteret på skinner. Med henholdvis 2 x 16 km/t og en gang med 24 km/t bremses sædet hårdt op og dukken udsættes for en lav, middel og hård kraftpåvirkning. Man kan ikke uden videre overføre kollisionshastigheden som angivelse for  påkørselshastigheden i "det virkelige liv". Kraftpåvirkningen vil være afhængig af både den påkørende og den påkørte bils karrosseristivhed.


Fører og forsædepassager er, også selv om de ikke har samme statur som testdukkerne og ikke sidder helt ideelt, godt beskyttet ved en frontalkollision. Føreren desuden af en knæairbag, som ikke anses for nødvendig i passagersiden, hvor der jo ikke er en ratstamme, tændingslås mv
Billedet her viser tydeligt, at Seat Leon er forsynet med en gardinairbag, der falder ned ovenfra. Her er den halvvejs udløst.


Barnetest

Sikkerheden for de to "børn" er helt i top for begge børns vedkommende. Stolene, valgt af bilfabrikanten, er Fair G0/1S med Isofix (bagudvendt) til babyen og til den 3-årige: Britax-Römer Duo Plus Isofix (fremadvendt) med topstrop. En nøglelås til passagerairbaggen standard.


 

 

 

 

 

 

 

 

 

TESTVIDEO
-klik på billedet

 

Se ESC-testvideo.
Klik på billedet

læs om ESC-testen  HER.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til testens forside:

 www. sikkerbil.dk © 2010 •  Mail: info@sikkerbil.dk