Kommentarer til Testfase: Maj 2013: 

 Sikkerbil.dk - bag stjernerne - på dansk  -   tilbage til forsiden: klik på flaget        opdateret 29-05-2013

Nissan Evalia
- også kendt som  Nissan NV200/400       



Nissan Evalia  bygges fremover også  i Indien, et land, der først nu er begyndt at markere sig som bilnation. Men i skrivende stund er det uklart, hvor de danske Evalia'er kommer fra.
Den findes allerede på Nissans danske prisliste, men optræder ikke på registreringsstatistikken.
Her hedder den Nissan NV 200 eller NV 400 og vi kan kun se fire personbiler og 240 varebiler nyregistreret inden for de sidste 1,5 år.
Den testede Evalia er en personbil. Endnu foreligger der ikke noget produktionsnummer, hvorfra testen gælder. Den testede Evalia har nemlig gardinairbag og det skal kommende produktionsbiler derfor også have.
Det gælder så ikke for varebiludgaven og vi ved endnu ikke med sikkerhed, hvad den får af udstyr.
Som personbil harNissan Evalia har allerede et par Euro NCAP-testede konkurrenter, at sammenligne sig med:
Rumænske Dacia Lodgy, testet til tre stjerner i 2012 og Mercedes Citan
, der reelt er en Renault Kangoo, testet i april i år til samme tre stjerner.
 Evalia, der har de samme tre 2013-stjerner  slår faktisk Mercedes Citan, ikke alene på totalscoren: 69 procent mod Citans kun 65 procent, men også i tre af de fire "bokse", som Euro NCAP testen består af.
Se Mercedes-Benz Citan HER

Nissan Evalias største skønhedsplet er, at karrosseriet ikke holdt til kraftpåvirkninger i testen. Fodrummet krakelerede, og førerdøren, der blev påkørt i sidetesten, gabede. Det må den ikke, men nogenlunde det samme var tilfældet for såvel Dacia Logdy, og på Mercedes Citan sprang skydedøren i førersiden op.
Den testede personvognsudgave af Evalia har et ganske lille marked i Danmark, det er gulpladeudgaven, der sælges.
I Trafikstyrelsens danske register, som ses i bilernes frontruder hos forhandlerne, vil varebilen fremstå som "ikke testet", fordi gardinairbag ikke bliver  standard i gulpladeversionen. Om den vil kunne leveres mod ekstrabetaling ved vi ikke endnu.
Konklusion: Der er bestemt ikke noget at råbe hurra for, men nogen katastrofe er Evalia ikke.

Plus for gardinairbag. En fartbegrænser er standard, men lever ikke op til Euro NCAPs krav. Selehuskere findes på forsæderne.
 



Sikkerheden for voksne på forsæderne
skæmmes af et karrosseri, hvor gulvet skilles fra venstre hjørnestolpe og adskillige svejsepunkter går op så gulv og dørtrin adskilles. Karrosseriet blev dømt til at være ustabilt, hvilket indbragte nogle strafpoint, der viser sig som orange markering på fører-grafikken. 9,1 point ud af 16 mulige er rigtig dårligt.

Sidetesten
blev kun til gul markering, men ikke langt fra pefekt- grøn.,

Pæletesten
 afslørede svagheder i brystbeskyttelsen - stadig et af de områder bilfabrikkerne har problemer med fire år efter, Euro NCAP begyndte at måle på beskyttelsen af hele kroppen frem for kun hovedet.


Piskesmældtesten,
der indgår i voksensikkerheden, med 1,805 point ud af 4,000 mulige, viser en jævnt dårlig beskyttelse af personerne på forsæderne i tilfælde af påkørsel bagfra - sådan noterer Euro NCAP det i hvert fald. Men piskesmældbeskyttelsen er også nødvendig ved en frontalkollision, idet personerne i bilen først slynges for derpå at blive kastet tiklbage i sædet, når fremdriften stopper.
 
(se piskesmæld-skemaet HER).

Barnesikkerheden blev vurderet til at være god. 81% er rigtig fint. Også godi sidetesten, hvor de valgte autostole beskyttede godt, da de var i stand til at holde børnenes hoveder inden for stolens beskyttende skal.
Frakobling af passagerairbaggen er standard, men makeringen af faren ved at placere et barn i en bagudvendt autostol foran en ikke frakoblet passagerairbag er ikke god nok, og det kostede point.

I den nye test af markedets pt mest sikre autostole, viste det sig at stolene i gruppe 2/3 universal ikke kunne placeres sikkert i midtersædet i sæderække 2. Med de andre stole forløb testen tilfredsstillende.

 

Fodgængersikkerheden er god for så vidt angår fodgængernes ben, mens sikkerheden for børn eller voksne, der måtte slå hovedet mod fronthjelmen, kun var påå det jævne.


Den aktive sikkerhed 
 hjælpes på vej med ESC, der nu er lovpligtig for nykonstruerede biler. Der er selehuskere på begge forsæder, men ikke ved bagsæderne. En fartbegrænser, der nu kan tælle med i gruppen "aktiv sikkerhed", blev underkendt af Euro NCAP med nul point til følge for denne nye funktion.


Front,
point

Side,
point

Pæl,
point

Piskesmæld,
point

9,1

7,7

6,0

1,8

Maks
16

Maks.
8

Maks.
8

Maks.
4,0

Vil man se bilens passive sikkerhed i detaljer,  altså konstruktionens evne til at modstå kollissionskræfterne, skal man se på skemaet herover. Det er tallene fra voksentesten.

5-dørs MPV
Venstrestyret

Egenvægt: 1.426 kg

Sikkerhedsudstyr:
ESC, dynamisk test: Godkendt.
2 frontairbags
Sideairbags (kroppen)
Gardinairbag ved forsæder (på personbilen)
Seleforstrammere ved forsæder
Selekraftbegrænsere ved forsæder 
2 selehuskere (kun forsæder)
Fartbegrænser, men ikke godkendt.


OBS!
Testen gælder ikke samtlige, producerede Nissan Evalia, men start-produktionsnummer  for testen afventes. (VIN-nr.)
Først derefter vil køber kunne sikre sig en Evalia kunne sikre sig en bil, der dokumenteret lever op til testens resultater og det i testens monterede og dermed fremover gældende minimum sikkerhedsudstyr.
 

 

Voksen
%

Børn
%  

Fodgængere
%

Aktiv sikkerhed, %

68

81

67

55

Maks
100

Maks.
100

Maks.
100

Maks.
100

Vil man se bilens allround sikkerhed for voksne, børn og fodgængere samt dens aktive sikkerhed på nogle vigtige områder, er det tallene herover, der tæller. Den gennemsnitlige score efter et vægtet system, hvor voksentesten tæller mest,  ses herunder i form af et procenttal, der jo højst kan blive 100%.


Her ses testværdierne for den klassiske frontaltest med 64 km/t, den nemme sidetest, hvor bilen påkøres direkte fra siden med 50 km/t, pæletesten, hvor bilen kastes med 29 km/t mod en tyk stålpæl og endelig den siden 2009 nye piskesmældtest.
Kun en grafik med udelukkende grøn og gul farve kan betegnes som sikker.

Frontaltest ved 64 km/t

9,1 point samlet i frontaltesten er rigtig dårligt .
Karakteren skyldes en kombination af for store påvirkninger i frontaltesten på især føreren  og samtidig optræder der skader omkring fodrummet i kabinen.
Evalia har en rigtig gardinairbag ved begge forsæder.
Som det ses udløses den også i frontaltesten, hvilket formentlig er tilsigtet. Det beskytter ved eventuel væltning i forbindelse med en kollision.

 

Mod en stålpæl med 29 km/t

Pæletesten viser den store gardinairbag, der effektivt beskytter føreren mod at blive ramt direkte af den indtrængende stålpæl. Men alligevel må Evalia indkassere en dårlig, brun markering af førerens bryst, formentlig med trykkede ribben til følge.

Sidetesten blev klaret næsten perfekt. Maks. karakter i denne deltest er 4,000 point, hvor Evalia opnåede 3,420 point, lig med gul markering på testgrafikken Grøn markering kræver et helt rent firetal..


Gardinairbaggen er kommet ned ovenfra, mens en mindre sideairbag beskytter kroppens nedre dele.



 Piskesmældtest
- en simuleret bagendepåkørsel


1,805 point
i piskesmældtesten, der simulerer en bagendepåkørsel, er for dårligt.
Det er ikke et område, som Nissan synes at ofre den store opmærksomhed.



Barnetest
Sikkerheden på bagsædet for de to "børn" er til toppoint for begge børns vedkommende. Autostolene holdt i sidekollisionen børnes hoveder inden for stolens beskyttende område.
Stolene, valgt til testen, er til babyen Maxi Cosi Cabriofix and Easyfix og til den tre-årige Maxi Cosi Pearl and Familyfix.
Gruppe 2/3 stolen kunne ikke klare en sikker placering på bagsædets midterplads.

Se autostole-skema nederst på siden!

ESC-test- bratte manøvrer

ESC-testen blev bestået uden kommentarer. Evalia er en biltype, der skønnes at kunne vælte under de meget skrappe, kritiske manøvrer, og derfor blev Evalia udstyret med støtteben.

Karosseriet holdt ikke til de kraftige påvirkninger under frontaltesten. En kraftig deformation af fodrummet skilte bundpladen fra dørtrinnet.
Døren i førersiden åbnede sig under sidekollisionen. Det må den ikke, så det gav strafpoint.
 

 

Installation af autostole i Nissan Evalia Forsæde Bagsæde, 1. række Bagsæde, 2. række
   Udvalgte autostole til testen Højre Venstre Midt Højre Venstre Midt Højre
  ok = problemløs installation Sele ISOFIX Sele ISOFIX Sele  - Sele
UNIVERSAL                
Gruppe 0+ Maxi Cosi Cabriofix (s-sele) Ikke tilladt ok Ikke tilladt ok ok  - ok
            - Römer King Plus  (s-sele) ok ok ok ok ok  - ok
Gruppe I Römer Duo Plus (Isofix) Ikke tilladt ok Ikke tilladt ok Ikke tilladt  - ok
Gruppe II/III Römer KidFix  (s-sele) ok ok Kritisk ok ok  - ok
SEMI-UNIVERSAL                
Gruppe 0+ Maxi Cosi Cabriofix & EasyFix (s-sele) ok ok ok ok Ikke tilladt  - Ikke tilladt
  Maxi Cosi Cabriofix & EasyFix (Isofix) Ikke tilladt ok Ikke tilladt ok Ikke tilladt  - Ikke tilladt
Gruppe 0+/I BeSafe iZi Kid X3 ISOfix (Isofix) Ikke tilladt ok Ikke tilladt ok Ikke tilladt  - Ikke tilladt
Gruppe I Maxi Cosi Pearl & Familyfix (Isofix) Ikke tilladt ok Ikke tilladt ok Ikke tilladt  - Ikke tilladt
Gruppe II/III Römer KidFix (Isofix) Ikke tilladt ok Ikke tilladt ok Ikke tilladt  - Ikke tilladt
OEM                
Q1.5 Römer BabySafe + Isofix Base (Isofix) Ikke tilladt ok Ikke tilladt ok Ikke tilladt  - Ikke tilladt
Q3 Römer Duo Plus (Isofix) Ikke tilladt ok Ikke tilladt ok Ikke tilladt  - Ikke tilladt


 

 

 

 

 

 

TESTVIDEO
-klik på billedet


 

Se ESC-testvideo.
Klik på billedet

 

læs om ESC-testen  HER.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til testens forside:

 www. sikkerbil.dk © 2013 •  Mail: info@sikkerbil.dk