Kommentarer til Testfase: Maj 2013: 

 Sikkerbil.dk - bag stjernerne - på dansk  -   tilbage til forsiden: klik på flaget        opdateret 29-05-2013

Renault Captur 
- her passer alle autostole           



Renault Captur er den første bil, der scorer "fuldt hus" i Euro NCAPs nye vurdering af bilernes evne til at tage godt imod markedets varierende typer af autostole til børnene.
Hvor det før kun handlede om test af en stol efter bilfabrikantens valg, prøvemonterer Euro NCAP nu ca. 10 stole valgt blandt de bedste og mest sikre i  forbrugerorganisationernes årlige test af autostole. En udvælgelse, der løbende aktualiseres.
Den nye Captur klarer crashtesten rimeligt godt. I hvert fald klarer den lige netop de fem stjerner på trods af en grim brun markering af brystområdet i pæletesten. Som vi jævnligt påpeger, burde en sådan markering diskvalificere i relation til en femte stjerne, men det synes Euro NCAP ikke (endnu). Euro NCAP undlader stadig også at differentiere mellem ægte gardinairbags i hele kabinens længde og en enkelt, såkaldt hovedbeskyttende airbag, der popper op kun ved forsæderne. En type Renault gik over til i forbindelse med præsentationen af Clio IV, som Captur er baseret på.
Til gengæld kan Captur fremvise en grøn markering overalt på føreren i frontaltesten. Det er flot.
Orange markering i piskesmældtesten ligger i den pæne ende af det middelmådige.
I fodgængertesten slæber Renault Captur sig lige netop over bundgrænsen for fem stjerner.
Under sikkerhedsudstyr noterer vi selehuskere på såvel forsæder som bagsæde - det er positivt.

Konklusion: Generelt et pænt resultat, men de fem stjerner er kun lige til øllet med de krævede 80% som minimum i totalscoren.
 



Sikkerheden for voksne på forsæderne
nyder godt af en stabilt  karrosseri. Målingerne på dukkerne viste god beskyttelse af knæ og lårben på såvel fører som forsædepassager. Føreren markeres grøn overalt, mens forsædepassageren må nøjes med gul brystmakering, ganske tæt på grøn makering: 3,753 point, hvor 4,000 er grønt.
I den efterfølgende beregning er det dårligste resultat, der lægges til grund, her altså forsædepassageren.
Renault dokumenterer, at forsædepassagererne vil nyde godt af sikkerheden, også selv om de ikke har lige præcis samme statur som testdukkerne.

Sidetesten
blev ikke, som det burde være, til grøn markering overalt. Men igen et resultat tæt derpå, syboliseret ved gul markering.

Pæletesten
 viser brun markering af førerens bryst. Det indikerer risiko for brystskade, ligesom den orange markering af underlivet viser, at påvirkningerne under testen også her var for høje.

Piskesmældtesten,
der indgår i voksensikkerheden, med 2,826 point ud af 4,000 mulige, placerer Captur i det orange, mådelige felt - men på den pæne side af midten. Dog stadig en nummer 82 i rangfølgen ud af ca. 150 placeringer.
 
(se piskesmæld-skemaet HER).

Barnesikkerheden ligger højt for den 18 måneder gamle "baby", mens det tre-årige "barn"s hoved havde været i kontakt med bilens karrosseri under frontalkollisionen. Sidetesten blev klaret perfekt af de valgte autostole..
Fra og med 2013-testen vurderes installationsmulighederne for ca. 10 af markedets aktuelt mest sikre autostole.
Frakobling af passagerairbaggen er standard og markeringen af frakoblingskontaktens position er god, og det samme gælder advarsler mod at have et barn bagudvendt i forsædet uden frakoblet airbag.

 

Fodgængersikkerheden er god for så vidt angår bilens front i benhøjde, men der hvor såvel et barne- som et voksenhoved vil kunne ramme fronthjælmener resultatet mindre godt, men dog lige over bundlinien for fem stjerner.


Den aktive sikkerhed 
 hjælpes på vej med såvel ESC, der nu er lovpligtig for nykonstruerede biler samt selehuskere på begge forsæder og ved bagsædet. Sammen med yderligere en Euro NCAP-godkendt fører-justerbar fartbegrænser, som nu indgår i testresultatet,  bringer det Captur op på 81% af de 100 mulige i denne del af testen.


Front,
point

Side,
point

Pæl,
point

Piskesmæld,
point

15,8

7,9

5,3

2,8

Maks
16

Maks.
8

Maks.
8

Maks.
4,0

Vil man se bilens passive sikkerhed i detaljer,  altså konstruktionens evne til at modstå kollissionskræfterne, skal man se på skemaet herover. Det er tallene fra voksentesten.

5-dørs hatchback (SUV)
Venstrestyret

Egenvægt: 1.180 kg

Sikkerhedsudstyr:
ESC, dynamisk test: Godkendt.
2 frontairbags
Sideairbags (kroppen)
Hovedbeskyttende airbag foran (ikke gardinairbags).
Seleforstrammere ved forsæder
Selekraftbegrænsere ved forsæder 
3 selehuskere (forsæder+ bagsæde)
Justerbar fartbegrænser

 

 

Voksen
%

Børn
%  

Fodgængere
%

Aktiv sikkerhed, %

88

79

61

81

Maks
100

Maks.
100

Maks.
100

Maks.
100

Vil man se bilens allround sikkerhed for voksne, børn og fodgængere samt dens aktive sikkerhed på nogle vigtige områder, er det tallene herover, der tæller. Den gennemsnitlige score efter et vægtet system, hvor voksentesten tæller mest,  ses herunder i form af et procenttal, der jo højst kan blive 100%.



Her ses testværdierne for den klassiske frontaltest med 64 km/t, den nemme sidetest, hvor bilen påkøres direkte fra siden med 50 km/t, pæletesten, hvor bilen kastes med 29 km/t mod en tyk stålpæl og endelig den siden 2009 nye piskesmældtest. Den brune markering angiver et dårligt resultat.

Frontaltest ved 64 km/t

15,8 point samlet i frontaltesten er meget fint.

Mod en stålpæl med 29 km/t


Pæletesten 
blev ikke klaret særlig godt. Brystkassen er i farezonen.


Sidetesten blev klaret pænt, men ikke perfekt.
Den såkaldt "hovedbeskyttende" sideairbag kommer farende op fra den nederste del af sæderyglænet (øverste foto). Beskyttelsen er god, så længe personen sidder ret og i sædet, men effektiviteten vil være mindre i mere komplicerede trafikulykker.
I modsætning til gardinairbaggen kan den simplere model, som Renault nu er gået over til, i hvert fald på de mindre modeller, ikke dække i hele kabinens længde.


 Piskesmældtest
- en simuleret bagendepåkørsel

 

 2,8 point i piskesmældtesten, der simulerer en bagendepåkørsel, er i det middelmådige felt, men ikke så langt endda fra grøn markering (fra og med 3,000 point). Alligevel placerer Captur sig kun på en 82. plads siden 2009.

  Barnetest
 


Begge testdukker er denne gang placeret i bagudvendte autostole. Babyen klarer sig bedst, idet den 3-årige dukke rammer bilens karrosseri under frontaltesten. Sidetesten er god for begge størrelsers vedkommende i de valgte stole.
Til babyen Britax-Römer Baby Safe plus Isofix (bagudvendt) med støtteben, og til den 3-årige: Fair Bimbofix G0/1S (bagudvendt) med Isofix og støtteben.

Se autostole-skema nederst på siden!

ESC-test- bratte manøvrer

ESC-testen blev bestået uden kommentarer.
Capture blev påmonteret støttehjul for det tilfælde, at bilen skulle vælte under de voldsomme manøvrer på testbanen. Men dem blev der nu ikke brug for.


 

Installation af autostole i Renault Captur   Forsæde Bagsæde, 1. ste række
   Udvalgte autostole til testen Højre Venstre Midt Højre
  ok = problemløs installation Sele ISOFIX Sele ISOFIX
UNIVERSAL          
Gruppe 0+ Maxi Cosi Cabriofix (s-sele) ok ok Ikke tilladt ok
            - Römer King Plus  (s-sele) ok ok Ikke tilladt ok
Gruppe I Römer Duo Plus (Isofix) ok ok Ikke tilladt ok
Gruppe II/III Römer KidFix  (s-sele) ok ok Ikke tilladt ok
SEMI-UNIVERSAL          
Gruppe 0+ Maxi Cosi Cabriofix & EasyFix (s-sele) ok ok Ikke tilladt ok
  Maxi Cosi Cabriofix & EasyFix (Isofix) ok ok Ikke tilladt ok
Gruppe 0+/I BeSafe iZi Kid X3 ISOfix (Isofix) ok ok Ikke tilladt ok
Gruppe I Maxi Cosi Pearl & Familyfix (Isofix) ok ok Ikke tilladt ok
Gruppe II/III Römer KidFix (Isofix) ok ok Ikke tilladt ok
OEM          
Q1.5 Römer BabySafe + Isofix Base (Isofix) ok ok Ikke tilladt ok
Q3 Römer Duo Plus (Isofix) ok ok Ikke tilladt ok

 

 


 

 

 

 

 

 

TESTVIDEO
-klik på billedet


 

Se ESC-testvideo.
Klik på billedet

 

læs om ESC-testen  HER.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til testens forside:

 www. sikkerbil.dk © 2013 •  Mail: info@sikkerbil.dk