Kommentarer til Testfase: Juni 2013: 

 Sikkerbil.dk - bag stjernerne - på dansk  -   tilbage til forsiden: klik på flaget        opdateret 26-06-2013

 Honda CR-V
 - nu med fem stjerner 




Så blev det Honda CR- V’s tur til at få rettet op på det kun firestjernede resultat fra første test i 2007. Reelt var pointtallet dengang også til fem stjerner, men en bagatel i frontaltesten dumpede Hondaen ned på fire stjerner. Der var til og med 2008 nemlig krav om, at såvel frontal- som sidetest skulle klares til minimum 13 point, afrundet,  ud af de 16 mulige for at der kunne tildeles den femte stjerne.
Honda CR-V opnåede dengang kun 12,25 point i frontaltesten, hvor 12,50 afrundet til 13,0 altså var minimum.
I den aktuelle test opnår Honda CR-V 14,88 point i frontaltesten og 16,00 i sidetesten (før pæletesten) og da samtlige andre testområder klares fint, er de fem stjerner nu sikret den over 1.600 kg tunge bil. Dog kunne barnesikkerheden være blevet et problem, hvis ikke Euro NCAP for i år alene *(se forklaring længere nede i teksten)  havde nedsat kravet for fem stjerner fra 75 procent til 60 procent. Med sit resultat på 74 procent ville Honda CR-V have endt på fire stjerner.
På grafikbilledet ses kun grønne og gule farver. Sådan bør det se ud ved en femstjernet bil.

Konklusion:
 Et godt resultat, der vidner om en bil med god sikkerhed.


Sikkerheden for voksne på forsæderne:
Kabinen forblev stabil i frontaltesten og målingerne på testdukkerne viste god beskyttelse af såvel knæ som lårben. Honda demonstrerede, at samme resultat ville gælde også for forsædepassagerer af en anden statur og for varierende siddestillinger.


Sidetesten blev klaret uden anmærkninger og selv den barske pæletest, hvor bilen kastes mod en smal stålpæl med 29 km/t, blev klaret meget flot – ikke langt fra perfekt. Bilen har da også et ægte gardinairbagsystem i hele kabinens længde.

Piskesmældtesten
endte også med et flot resultat: 3,4 point ud af 4,0 mulige, højt oppe i det grønne felt.

(se samtlige piskesmæld-testede biler HER)

Barnetesten talte ikke med i totalkarakteren i 2007, men det gør den nu og blev klaret fint såvel i frontaltesten som i sidetesten. Der opstod dog et pointtab, idet Euro NCAP har indført en ny testmetode, hvor det ikke længere kun handler om at teste bilen med en af fabrikanten valgt autostol. Nu udføres monteringsforsøg med cirka 10 af markedets mest sikre autostole. Der viste sig at være stole, som ikke egner sig til Honda CR-X. Se hvilke nederst på denne side.
Også en anden detalje trak lidt ned i barnetesten: Instruktionen i hvordan man kan koble passagerairbaggen til og fra, var ikke permanent monteret, og det trak ned. Derimod var advarslen mod at placere et barn op ad en aktiv passagerairbag i en bagudvendt autostol på forsædet tydeligt markeret.

*note: Sidste år var minimumskravet til fem stjerner 75 procent og det fortsætter i 2014. Men alene for 2013 har Euro NCAP nedsat kravet til 60 procent, idet barnetesten er blevet fornyet med elementer, som bilfabrikanterne ikke har haft den fornødne tid til at reagere på. Blandt de i år testede biler er det kun Honda CR-V og Mercedes Citan Kombi, som har haft brug for dispensationen.

Fodgængertesten blev klaret udmærket. Det er et punkt Honda har beskæftiget sig meget med og  kofangeren viste sig at være tilpas nænsom ved en påkørsel af en fodgænger ligesom motorhjælmen i påkommende tilfælde kan forventes ikke at påføre unødig hovedskade.


Sikkerhedsudstyr: ESC-stabilitetsfunktionen fungerede efter hensig en (3 point). Der var selehuskere ved både forsæder og bagsæde,  (yderligere 3 point), men det blev ikke til point for en fartbegrænser, der kun er ekstraudstyr og formentlig solgt i begrænset omfang. CR-V har en ægte gardinairbag i hele kabinens længde.

 


Front,
point

Side,
point

Pæl,
point

Piskesmæld,
point

14,9

8,0

7,2

3,4

Maks
16

Maks.
8

Maks.
8

Maks.
4,0

Vil man se bilens passive sikkerhed i detaljer,  altså konstruktionens evne til at modstå kollissionskræfterne, skal man se på skemaet herover. Det er tallene fra voksentesten.

5-dørs hatchback
Højrestyret

Egenvægt: 1.653 kg

Sikkerhedsudstyr:
ESC, dynamisk test: Godkendt.
2 frontairbags
Sideairbags (kroppen)
Gardinairbags i kabinens længde.
Seleforstrammere ved forsæder
Selekraftbegrænsere ved forsæder 
3 selehuskere (forsæder+ bagsæde)
Justerbar fartbegrænser mulig, men opfylder ikke Euro NCAPs specifikation.

 

 

Voksen
%

Børn
%  

Fodgængere
%

Aktiv sikkerhed, %

93

74

68

66

Maks
100

Maks.
100

Maks.
100

Maks.
100

Vil man se bilens allround sikkerhed for voksne, børn og fodgængere samt dens aktive sikkerhed på nogle vigtige områder, er det tallene herover, der tæller. Den gennemsnitlige score efter et vægtet system, hvor voksentesten tæller mest,  ses herunder i form af et procenttal, der jo højst kan blive 100%.


Her ses testværdierne for den klassiske frontaltest med 64 km/t, den nemme sidetest, hvor bilen påkøres direkte fra siden med 50 km/t, pæletesten, hvor bilen kastes med 29 km/t mod en tyk stålpæl og endelig den siden 2009 nye piskesmældtest. Opel Mokkas testgrafik (tv) medtages blot som orientering.

Frontaltest ved 64 km/t

14,9 point samlet i frontaltesten af den højrestyrede Honda CR-V er fint og en forbedring i forhold til testen fra 2007. Frontaltestens resultater fra dengang kan stadig sammenlignes med dem fra i dag. Et af de få punkter i Euro NCAP-testen, der ikke er æøndret væsentligt.

Mod en stålpæl med 29 km/t

Pæletesten viser et rigtig fint resultat, der på grafikken symboliseres med gul markering, altså ikke langt fra grønt.


Sidetesten blev klaret perfekt, andet ville også have været for dårligt, men det ses dog hos nogle konkurrenter.


Under pæletesten åbnede bageste sidedør sig en smule, men ud over det viste foto giver det mærkeligt nok ikke anledning til kommentarer fra Euro NCAPs side endsige pointtab.


 Piskesmældtest
- en simuleret bagendepåkørsel

 3,4 point i piskesmældtesten, der simulerer en bagendepåkørsel, er midt i det grønne felt og et rigtig fint resultat.



Barnetest
Sikkerheden for de to "børn" er høj for begge børns vedkommende. Stolene, valgt af bilfabrikanten, er til babyen Honda Babysafe ISOFIX (bagudvendt) med støtteben, og til den 3-årige: Honda ISOFIX (fremadvendt) med topstrop.
Euro NCAPs nye autostoletest viser, at man skal checke Euro NCAPs resultatskema inden man vælger autostol. Kun nogle af testgruppens 11 stole egner sig til Honda CR-V.

Se autostole-skema nederst på siden!

ESC-test- bratte manøvrer

ESC-testen blev bestået uden kommentarer. Rammen uden om bilen er støtteben, der monteres på biler, hvor f. eks. en høj konstruktion vil kunne give anledning til væltning i de barske undvigemanøvrer. Se videoen og se, hvordan bilen styres automatisk med et rat, der hvirvler fra side til side, mens føreren kun betjener dataudstyr og pedaler. (linket findes i spalten til højre)



 

Installation af autostole i Honda CR-V Forsæde Bagsæde, 1. ste række
   Udvalgte autostole til testen Venstre Venstre Midt Højre
  ok = problemløs installation Sele ISOFIX Sele ISOFIX
UNIVERSAL          
Gruppe 0+ Maxi Cosi Cabriofix ok ok ok ok
            - Römer King Plus ok ok ok ok
Gruppe I Römer Duo Plus Ikke tilladt delvis ok  delvis ok  delvis ok 
Gruppe II/III Römer KidFix ok ok Kritisk ok
SEMI-UNIVERSAL          
Gruppe 0+ Maxi Cosi Cabriofix & EasyFix ok ok ok ok
        -                 - Ikke tilladt ok ok ok
Gruppe 0+/I BeSafe iZi Kid X3 ISOfix Ikke tilladt ok ok ok
Gruppe I Maxi Cosi Pearl & Familyfix Ikke tilladt ok delvis ok  ok
Gruppe II/III Römer KidFix Ikke tilladt ok ok ok
OEM          
Q1.5 Honda Babysafe 2 Ikke tilladt ok delvis ok  ok
Q3 Honda Isofix (Duo Plus) Ikke tilladt delvis ok  delvis ok  delvis ok 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

TESTVIDEO 
-klik på billedet


 




Se ESC-testvideo.
Klik på billedet
 

 

læs om ESC-testen  HER.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til testens forside:

 www. sikkerbil.dk © 2013 •  Mail: info@sikkerbil.dk