Testfase: November 2013: 

 Sikkerbil.dk - bag stjernerne - på dansk  -   tilbage til forsiden: klik på flaget        opdateret 28-11.2013 - 1

 Mercedes-Benz Citan
 Kombi - gentest

   - det var en ommer

Voksen
%

Børn
%  

Fod-gængere
%

Aktiv sikkerhed, %

Samlet score
%

79

81

56

70

74

Maks
100

Maks.
100

Maks.
100

Maks.
100

Maks.
100



Mercedes-Benz Citan Kombi blev testet første gang i april 2013 med et beskæmmende dårligt resultat på kun tre stjerner.
Ikke hvad man havde ventet i forbindelse med en ny Mercedes-model - men det var - og er - stadig ikke en rigtig Mercedes på trods af stjernen på fronten.
Basis er en Renault Kangoo, der senest blev testet i 2008, og dens unoder blev i det store og hele overført til Citan.
Mercedes-Benz  talsmand tog karakteren med ophøjet ro og erklærede sig tilfreds med resultatet. Men tilfredsheden blev dog ikke delt højere oppe på direktionsgangen i hovedkvarteret og her skete nogle ændringer - nu også med bilen.
Det gav en stjerne ekstra denne gang, men nissen flytter med. Basalt er bilen stadig en ældre Renault, blot opførte gardinairbaggen sig denne gang, som den skulle og på den denne gang  venstrestyrede model blev indført forbedringer omkring emnet autostole. Blandt andet en gyldig instruktionsbog. Selehusker i passagersiden er også ny, det giver to point ekstra idet en enkelt efter de nye Euro NCAP regler = Nul point på dette område.
Bilens skydedør i førersiden holdt heller ikke denne gang til belastningen i pæletesten. En stor åbning mellem midterstolpen og forreste del af skydedøren er et faremoment for personen på sædet nær ved døren.
Hele frontaltesten er rent genbrug. Havde Mercedes regnet med et bedre resultat også ved en frontal omtest, havde man formentlig ofret det nødvendige på sagen.
En i sidste omgang kritiseret orange markering af  førerens fødder lader til at være en svipser fra Euro NCAPs side. Den nye test viser grøn markering uden at der er foretaget nogen ændringer. Sådan fremstår den stadig på Euro NCAPs hjemmeside her slut november 2013. Det burde forlængst have været rettet:
Den nye test af Citan Kombi gælder nu fra produktionsnummer (VIN)  WDF4147031U129453.

Konklusion: Bemærk, at testen kun gælder for personudgaven, ikke for den mest solgte udgave, Citan van. Vores konklusion er som sidst, at en ældre Renault ikke er god nok en base for en Mercedes-Benz.


 Sikkerheden for voksne på forsæderne nyder godt af et stabilit karrosseri. Målingerne på dukkerne viste god beskyttelse af knæ og lårben på såvel fører som forsædepassager, men det trækker lidt ned, at personer af en anden størrelse og/eller i en ikke optimal siddeposition vil risikere skader fra instrumentpanelet.

Førerens bryst blev udsat for unødvendig hård belastning i frontaltesten. Enten fra airbaggen eller fra sikkerhedsselen Dette forhold var heller ikke optimalt i passagersiden.

Sidetesten
gav sidst, ret usædvanligt, ikke grøn markering overalt. Det skyldes, at gardinairbaggen i førersiden ikke udløste, som den skulle, idet den blev fanget af sikkerhedsselens øverste ankerpunkt. Det gav et minuspoint. Og det var ikke blot  et uheldigt tilfælde. Dette punkt er nu rettet i biler efter det andet steds anførte produktionsnummer.

 Pæletesten udviste samme problem, hvilket blev til gul markering af hovedet - ikke noget alvorligt, men den slags ting må ikke ske. I det virkelige liv har man kun eet forsøg samt en grim, brun markering af førerens bryst. I den aktuelle test er hovedet nu grønt og påvirkningen af brystet er steget fra dårlig til middelmådig (orange).


Piskesmældtesten, indgår i voksensikkerheden, med 2,604 point ud af 4,000 mulige. 120 andre biler har siden 2009 gjort det bedre. Den test er ikke forsøgt gentaget.
 
(se piskesmæld-skemaet HER).

 

Barnesikkerheden viste maksimum point i frontaltesten for såvel det tre-årige barn som for den 18 mdr. gamle baby. Den test er ikke ændret.
Frakobling af passagerairbaggen er stadig ikke mulig, så der kan ikke medføres et barn i en bagudvendt autostol på forreste passagersæde - det er lovbestemt.
Mercedes har denne gang foretaget nogle forbedringer, således at alle autostoletyper i testen kunne installeres uden sikkerhedsproblemer. (se skemaet i bunden af denne rapport).

Citan Kombi blev uændret testet med en bagudvendt Britax Baby-safe Isofix med støtteben til den 18 mdr. baby, mens den tre-årige sad i en Römer Duo Plus Isofix stol, fremadvendt med topstrop.

Fodgængersikkerheden er ikke god. Heller ikke den test er forsøgt ændret, men selv om den havde fået årets højeste karakter i denne test, ville resultatet for voksenområdet alligevel havde dumpet Citan ned på de fire stjerner.
 

Den aktive sikkerhed  har fået et nyt element: Intelligent fartbegrænser. Det kan give to ekstra point, men samtidig er maks. point steget fra 7 til 9.
Ved den tidligere test opnåede Citan ikke point for dette udstyr, selv om det kunne fås. Det opfyldte ikke Euro NCAPs krav. Det gør det nu idet systemet nu har fået tilføjet den krævede advarselslyd.

ESC er stadig et krav for fem stjerner og selv om ESC nu er et lovkrav på nykonstruerede biler, er ESC stadig med som pointgivende udstyr. Først ved udgangen af 2014 kan fabrikanterne ikke slippe uden om dette udstyr. ESCs funktion måles og evalueres på bane, men endnu er der ingen biler, der er dumpet på dette område. Denne test udgår fra næste år og erstattes af nye krav i EU-godkendelsen.
Selehuskere skal der nu være mindst to af for at opnå point på dette område. Citan havde sidst  kun selehusker ved forsædet og så talte det ikke med. Dette punkt er nu ændret, så Citan lever op til kravene med to selehusker, men stadig ingen ved bagsædet.


Front,
point

Side,
point

Pæl,
point

Piskesmæld,
point

11,5

8,0

6,7

2,6

Maks
16

Maks.
8

Maks.
8

Maks.
4,0

Vil man se bilens passive sikkerhed i detaljer, altså konstruktionens evne til at modstå kollisionskræfterne, skal man se på skemaet herover. Det er tallene fra voksentesten.

Lille MPV

Egenvægt: 1.460 kg

Sikkerhedsudstyr:
ESC, dynamisk test: Godkendt.
2 frontairbags
Sideairbags (kroppen)
Gardinairbags i kabinens længde
Knæairbag i førerside (Nej)
Seleforstrammere ved yderste forsæder
Selekraftbegrænsere ved forsæder 
2 selehuskere (kun forsæder)

I den nye test er der mulighed for tre typer fartbegrænser. De ikke gældende på denne bil er nedtonet:
Justerbar fartbegrænser
(SLIF) -kun information)
Justerbar fartbegrænser (MSA) - manuel betjent). OK
Just. fartbegr. (SLIF + MSA) Begge, men ikke koblet)
Intelligent fartbegrænser 
(ISA) - begge, og sammenkoblet


Den tidligere test i april af Citan gav kun tre stjerner. Forbedringer på den nye test er i sidetesten (øverst th.) og pæletesten for neden til højre.

 Vil man se bilens allround sikkerhed for voksne, børn og fodgængere samt dens aktive sikkerhed på nogle vigtige områder, er det tallene herover, der tæller. Den gennemsnitlige score efter et vægtet system, hvor voksentesten tæller mest, ses herunder i form af et procenttal, der jo højst kan blive 100%.


Her ses testværdierne for den klassiske frontaltest med 64 km/t, den nemme sidetest, hvor bilen påkøres direkte fra siden med 50 km/t, pæletesten, hvor bilen kastes med 29 km/t mod en tyk stålpæl og endelig den siden 2009 nye piskesmældtest.





Testen gælder fra produktionsnummer
(VIN-nr.) WDF4147031U129453.
Frontaltesten er uforandret.
Bemærk at de nu grønne fødder på føreren er forkert markeret som orange i den tidligere foretagne test og var i skrivende stund ikke rettet af Euro NCAP. Gentesten omfatter imidlertid ikke nogen frontaltest selv om den nye test er foretaget på en venstrestyret bil mod sidst på en højrestyret.




Alle fotos: Euro NCAP

Frontaltest ved 64 km/t

11,5 point samlet i frontaltesten er ikke godt nok. Især i førersiden var resultaterne dårlige, men kabinen forblev stabil. Billedet er fra den tidligere test af en højrestyret bil. Resultaterne er stadig gældende på voksenområdet.

 

Mod en stålpæl med 29 km/t
Pæletesten er en barsk affære, og Citan klarede ikke denne test tilfredsstillende sidste gang. I gentesten udløste gardinairbaggen som den skulle, og det blev til orange markering af brystregionen i stedet for sidst, brun=dårlig..

Sidetesten plejer at være en smal sag for bilerne, men sidste gang virkede gardinairbaggen ikke som den skulle, men kom i klemme i sikkerhedsselens øverste forankring. Det skete ikke denne gang på den nu venstrestyrede udgave.

Alle fotos på siden: Euro NCAP

 Piskesmældtest - en simuleret
bagendepåkørsel
  (uændret)


2,604  point
i piskesmældtesten, der simulerer en bagendepåkørsel, er kun en middel karakter.
Testen, der udføres tre gange, er en såkaldt slædetest, med bilsædet monteret på skinner. Med henholdvis 2 x 16 km/t og en gang med 24 km/t bremses sædet hårdt op og dukken udsættes for en lav, middel og hård kraftpåvirkning. Man kan ikke uden videre overføre kollisionshastigheden som angivelse for  påkørselshastigheden i "det virkelige liv". Kraftpåvirkningen vil være afhængig af både den påkørende og den påkørte bils karrosseristivhed.



Skydedøren i førersiden holdt heller ikke denne gang til kollisionskræfterne.
 


Barnetest
Sikkerheden for såvel det 1,5 år gamle "barn" som den treårige blev målt til maksimal karakter i frontaltesten.
En bagudvendt Britax Baby-safe Isofix med støtteben valgtes til den 18 mdr. baby, mens den tre-årige sad i en Römer Duo Plus Isofix stol, fremadvendt med topstrop.

 

Isofix beslag findes ved bagsædets yderste pladser

Installation af autostole i Mercedes-Benz Citan Kombi Forsæde Bagsæde, 1. ste række
   Udvalgte autostole til testen

Højre

Venstre

Midt

Højre

  ok = problemløs installation

Sele

ISOFIX

Sele

ISOFIX

UNIVERSAL          
Gruppe 0+ Maxi Cosi Cabriofix (sele)

Ikke tilladt

ok

Ikke tilladt

ok

            - Römer King Plus (sele)

ok

ok

ok

ok

Gruppe I Römer Duo Plus (Isofix)

ok

ok

ok

ok

Gruppe II/III Römer KidFix (sele)

ok

ok

ok

ok

SEMI-UNIVERSAL          
Gruppe 0+ Maxi Cosi Cabriofix & EasyFix (sele)

Ikke tilladt

ok

Ikke tilladt

ok

              - Maxi Cosi Cabriofix & EasyFix (Isofix) Ikke tilladt

ok

Ikke tilladt

ok

Gruppe 0+/I BeSafe iZi Kid X3 ISOfix Ikke tilladt

ok

Ikke tilladt

ok

Gruppe I Maxi Cosi Pearl & Familyfix (Isofix)

ok

ok

Ikke tilladt

ok

Gruppe II/III Römer KidFix (Isofix)

ok

ok

ok

ok

OEM          
Q1.5 Römer BabySafe Plus Isofix bagudvendt Ikke tilladt

ok

Ikke tilladt

ok

Q3 Römer Duo Plus (Isofix) fremadvendt

ok

ok

Ikke tilladt

ok

 

 

Tilbage til testårets andre biler:

 

 

 

 

 

VIDEO 

-klik på billedet


 

Video af frontaltesten skal ses på apriltesten af Citan, der ikke blev gentestet frontalt i november 2013

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til testårets forside:

 www. sikkerbil.dk © 2013 •  Mail: info@sikkerbil.dk