Testfase: December 2014: 

 Sikkerbil.dk - bag stjernerne - på dansk  -   tilbage til forsiden: klik på flaget        opdateret 31-03-2014 - 1

 Smart fortwo
   (Testet model: 999 cc, benzin, "passion")

 - fodgængersikkerheden er for dårlig
 

Voksen
%

Børn
%  

Fod-gængere
%

Aktiv sikkerhed, %

Samlet score
%

82

80

56

56

71

Grænse for 5 stjerner: 80%  

Grænse for 5 stjerner: 75%

Grænse for 5 stjerner:    60%

Grænse for 5 stjerner:      65%

Grænse for 5 stjerner: 75%

 


Smart fortwo er, som navnet fortæller, kun topersoners og samtidig en meget lille bil. Alligevel klarer den frontaltesten til 14,7 point ud af 16,0 mulige. Et udmærket resultat. Pæletesten viser derimod et ringe resultat, som det fremgår af grafikken herunder.

Smart fortwo opnåede ikke fem stjerner. Det var ikke pæletestens skyld, selv om den brune markering af brystet alene burde være dumpegrund - men det ser Euro NCAP stort på. Og det er heller ikke Euro NCAPs bekymring over den hovedbeskyttende sideairbag, der er årsagen, men udelukkende fravær af den nye AutoBrems funktion samt fodgængertestens for lave resultat.
Fodgængertesten er ikke de helt små bilers livret.
Selve karrosseriet klarer testen godt og en knæairbag kompenserer lidt for den beskedne benplads i den meget korte bil.
I pæletesten noterede Euro NCAP, at den lille hovedbeskyttende luftpude, som ikke er en gardinairbag, men den billige type, som kommer farende op fra det nederste af sæderyglænet, ikke dækkede godt nok.
Det er slemt nok i forvejen med denne type airbag, som også VW har taget til sig, idet den kun er effektiv, hvis fører/forsædepassager sidder ret op og ned i sædet under en sidepåkørsel.
Og det gør man altså ikke uden for testlaboratoriet.
Daimler (Mercedes), som er producent af Smart, har lovet at tage sig af problemet medio 2015 - så undgå venligst sidekollisioner indtil da!!!

Barnetesten beregnes i en 2-personers bil udelukkende efter, hvor nemt og sikkert placeringen af de enkelte teststole foregår på forsædet. Og det gav ingen problemer.

Fodgængertesten
var dårligere end vi efterhånden er vant til at se - denne test har allerede fra Mercedes A-klassens barndom budt på problemer for de små, kortsnudede biler.

Sikkerhedsudstyret
er ikke imponerende. En fartpilot/fartbegrænser giver point, men da den er ekstraudstyr er det ikke sikkert, at den er på samtlige danske smart fortwo - hvilket den dog synes at være, så de fire stjerner kan fastholdes også i Danmark.

Konklusion: Køb den ikke før airbagsystemet er blevet forbedret så godt det nu kan lade sig gøre.


I pæletesten kastes bilen med 29 km/t mod en tyk stålpæl. En langt mere krævende test end sidekollisionen. Den klarede Smart fortwo ikke særlig godt og ydermere viste den såkaldt hovedbeskyttende sideairbag et problem. Selve testen blev klaret - denne gang. Men som det ses at billederne til højre er det kun med nød og næppe, at luftposen udfoldes mellem hoved og indtrængende pæl (øverst). Nederst ses det sted, hvor hovedet har ramt, markeret med rødt - det er på kanten, og tænk på, at i laboratorietesten sidder dukken pænt og opret og venter på braget.

 

smart fortwo
3-dørs hatchback
999, benzin, "passion"

Venstrestyret
Fra Vin-nr: alle med specifikationer som den testede model

Egenvægt:  885 kg

Sikkerhedsudstyr i testbilen:
2 frontairbags, enkeltvirkende
Sideairbags
2 Gardinairbags
Knæairbag i førersiden
2 Selehuskere
Afbryder for passagerairbag (manuel)

Seleforstrammere (enkeltvirkende)
Selekraftbegrænsere 
Isofix beslag ved passagersæde
ESC uden mulighed for frakobling

 Vil man se bilens allround sikkerhed for voksne, børn og fodgængere samt dens aktive sikkerhed på nogle vigtige områder, er det tallene i skemaet foroven, der tæller. Den gennemsnitlige score er efter et vægtet system, hvor voksentesten tæller mest (40%).


Her ses testværdierne for den klassiske frontaltest med 64 km/t, den nemme sidetest, hvor bilen påkøres direkte fra siden med 50 km/t, pæletesten, hvor bilen kastes med 29 km/t mod en tyk stålpæl og endelig den siden 2009 nye piskesmældtest. Den er fra i år udvidet med en vurdering af bagsæde evne til at beskytte mod piskesmæld.
 

Front,
point

Side,
point

Pæl,
point

Piskesmæld,
point

14,7

7,5

6,5

2,6

Maks
16

Maks.
8

Maks.
8

Maks.
6,0


Vil man se bilens passive sikkerhed i detaljer, altså konstruktionens evne til at modstå kollisionskræfterne, skal man se på skemaet herover. Det er tallene fra voksentesten.

Alle fotos: Euro NCAP

Isofix beslag findes ved bagsædets yderste pladser

Installation af autostole i smart fortwo Forsæde
   Udvalgte autostole til testen Højre
  ok = problemløs installation Sele
UNIVERSAL    
Gruppe 0+ Maxi Cosi Cabriofix (sele)

ok

            - Römer King Plus (sele)

ok

Gruppe I Römer Duo Plus (Isofix)

ok

Gruppe II/III Römer KidFix (sele)

ok

SEMI-UNIVERSAL    
Gruppe 0+ Maxi Cosi Cabriofix & EasyFix (sele)

ok

              - Maxi Cosi Cabriofix & EasyFix (Isofix)

ok

Gruppe 0+/I BeSafe iZi Kid X3 ISOfix

ok

Gruppe I Maxi Cosi Pearl & Familyfix (Isofix)

ok

Gruppe II/III Römer KidFix (Isofix)

ok

OEM    
Q1.5 Britax Römer Baby Safe +

ok

Q3 Britax Römer Duo Plus sofix + TT

ok

 

 

Tilbage til testårets andre biler:
klik på bilen

 

 

 


VIDEO af crashtesten:

-klik på billedet  






 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til testårets forside:

 www. sikkerbil.dk © 2014 •  Mail: info@sikkerbil.dk