Testfase: 2. december 2015

 Sikkerbil.dk - bag stjernerne - på dansk  -   tilbage til forsiden: klik på flaget        opdateret 02-12-2015

Mini Clubman
-
taber til børnene
Testbil: 1,5, højrestyret.
5-dørs hatchback 2015
 

Voksen
%  

Børn
%

Fodgængere
%

Aktiv sikkerhed %

Samlet score
%

90

68

68

67

77

Grænse for 5 stjerner: 80%

Grænse for 5 stjerner:    75%

Grænse for 5 stjerner:65%  

Grænse for 5 stjerner:      70%

Grænse for 5 stjerner: 75%



De fire stjerner gælder for den testede udgave, der under testen var forsynet med pointgivende standardudstyr som en AEB Inter-Urban - højhastigheds nødbremse og AEB City. Plus fartbegrænser som ekstraudstyr.  Men alt det hjælper jo ikke, når bilen blot på et enkelt punkt, falder igennem (Barnetesten).
 

 
Mini Clubman opnåede kun fire stjerner, og det skyldtes  at minimum for fem stjerner ikke blev opnået i henholdsvis barnetesten og i sikkerhedstesten. Med fokus på voksentesten var resultatet ellers ikke så ringe endda, især når man ikke tager den nye lige-på-og-hårdt test i betragtning. Her blev den lille kvindedukke på bagsædet udsat for vel rigelig brystbelastning.. Endnu er det svært at vurdere betydningen af denne test. En samlet score på 90% i voksentesten vidner i hvert fald ikke om større problemer.


Voksentest:
Kabinen forblev stabil i den frontale offset test. Testdukkerne viser god beskyttelse af knæ og lårben på både fører og passager. Fabrikken viste, at en tilsvarende grad af beskyttelse vil blive ydet til personer i forskellige størrelser og i forskellige positioner.
I fuld-bredde-testen med 50 km/t mod en fast barriere, viste beskyttelsen af alle kropsområder på nær brystet på den lille kvindefigur sig at være god for såvel føreren som bagsædepassageren.

I sidetesten, hvor bilen ”påkøres med 50 km/t, scorede Mini Clubman maksimum point, og det samme var tæt på at ske i pæletesten, hvor bilen kastes sidelæns mod en stålpæl med 32km/t. Men det blev dog kun til en pæn, gul markering.
De forreste sæder og hovedstøtter viste sig at give en perfekt beskyttelse mod piskesmældsskader i tilfælde af en påkørsel bagfra, og en geometrisk vurdering af bagsæderne gav samme resultat.
MINI Clubman har et selvstændigt nødbremsesystem til lave hastigheder (AEB City) som standardudstyr og Euro NCAPs test af dets funktionalitet viste en god præstation.
AEB Inter-Urban, nødbremse til de højere hastigheder, er ekstraudstyr, som dog blev medregnet i testen.

 Barnetesten
Begge "børn" sad i bagudvendte autostole i frontaltesten. MINI Clubman scorede maksimum point for sin beskyttelse af både den 1,5 og den 3-årige testdukke i den frontale offset test og sidetesten.
I sidekollisionen sad det 1,5-årige ”barn” godt beskyttet indenfor stolens rammer. Det gjorde det 3-årige ”barn” ikke, og det gav strafpoint, der kostede den femte stjerne.

Alle de typer autostole som Mini Clubman er beregnet til, kunne installeres nemt og korrekt i bilen.
Frontairbaggen ud for forsædepassageren kan deaktiveres for at tillade brugen af en bagudvendt autostol. Men det kræver, at man bestiller funktionen som ekstraudstyr, og derfor blev funktionen ikke medtaget i vurderingen.

Fodgængertesten:
Kofangeren viste sig overvejende god til at beskytte en påkørt fodgængers ben og helt perfekt til, bredt over hele bilens front, at beskytte en voksens bækkenparti. Dårlige resultater sås fortrinsvis på forrudens hjørnestolper, hvilket er ganske normalt, samt langs bunden af forruden.

Sikkerhedsudstyr:
Elektronisk stabilitetskontrol (ESC) er lovpligtigt standard udstyr sammen med et selehuskersystem ved for- og bagsæder. Et manuelt betjent fartbegrænsersystem er en mulighed, der forventes at blive solgt i tilstrækkeligt antal til at kvalificere sig til vurdering fra Euro NCAP.
AEB Inter-Urban, et højhastigheds nødbremsesystem, er standard og testen viste, at det fungerede rimeligt godt.

Vognbaneassistent er ikke muligt udstyr på Mini Clubman.


Frontaltest med 50 km/t direkte mod en betonklods og samme test med 64 km/t og 40% af fronten mod en kubelignende, blå barriere, der symboliserer en anden bil.
 


Sidetesten foregår ved at bilen påkøres af en rullende barriere med 50 km/t over 1,50 m bredde



Resultatet afi den svære pæletest, hvor bilen kastes
 sidelæns mod en stålpæl med  32 km/t, blev klaret acceptabelt.
 


Mini Clubman har ægte gardinairbags i hele bilens bredde. Her ses den efter pæletesten. Testen noterer ikke, at bagdøren dik op - Euro NCAP får ikke altid det hele med.

Herunder:
Der er kommet nye elementer i Euro NCAPs frontaltest. Til venstre ses det hidtidige grafiske billede af testresultaterne, hvor grøn betyder maksimal mulig karakter på et kropsområde, mens gul er tæt på det optimale. Orange er på-det-jævne, brun er mådeligt og med rød er bunden nået.
Den nye fuld-bredde-test skærper kravene, bl.a. fordi der nu også indgår dukker, der symboliserer små kvindeskikkelser.


 

Mini Clubman Cooper 1,5, højrestyret.
5-dørs hatchback 2015

Vægt: 1.300 kg.

                Fører         Passager Bagsæde
Frontal airbag                  ja ja nej
Seleforstrammer ja ja ja
Selekraftbegrænser ja ja ja
Knæairbag nej  nej -
Side hovedairbag ja ja ja
Side bryst airbag ja ja nej
Side bækken airbag nej nej nej
Isofixbeslag - nej ja
Integreret autostol - nej nej
Afbryder til pass.airbag - ja -
Selehusker ja ja ja
     
Aktiv fronthjelm nej
ESC ja
AEB City ja
AEB Inter-Urban ja
Fartbegrænser system ja (ekstra)
Vognbaneassistent nej


 Vil man se bilens allround sikkerhed for voksne, børn og fodgængere samt dens aktive sikkerhed på nogle vigtige områder, er det tallene i skemaet foroven, der tæller. Den gennemsnitlige score er efter et vægtet system, hvor voksentesten tæller mest (40%).


Her ses testværdierne for den klassiske frontaltest med 64 km/t, den nye, supplerende frontaltest med 50 km/t  i bilens fulde bredde, den nemme sidetest, hvor bilen påkøres direkte fra siden med 50 km/t, pæletesten, hvor bilen kastes med 29 km/t mod en tyk stålpæl og endelig den siden 2009 nye piskesmældtest. Den er fra 2014 udvidet med en vurdering af bagsædets evne til at beskytte mod piskesmæld. Karaktererne kan ikke sammenlignes med foregående år.
 

Front 40%,
point

Front 100%, point

Side, point

Pæletest
point
Piske-smæld
foran
Piske-smæld
bag

AEB City

6,943  

7,472

8,000

7,607

1,559

0,750

2,062

Maks
8

Maks.
8

Maks.
8

Maks.
8

Maks.
2,0

Maks.
1,0

Maks.
3,0


Vil man se bilens passive sikkerhed i detaljer, altså konstruktionens evne til at modstå kollisionskræfterne, skal man se på skemaet herover. Det er tallene fra voksentesten.

Alle fotos: Copyright Euro NCAP

 

 

 


Se VIDEO 

Klik på billedet

 

 

 

 

 

 

 

 

 www. sikkerbil.dk © 2015 •  Mail: info@sikkerbil.dk