Testfase: 4. november 2015

 Sikkerbil.dk - bag stjernerne - på dansk  -   tilbage til forsiden: klik på flaget        opdateret 22-05-2016

Honda HR-V
Testbil: 1,6 "ES", højrestyret.
5-dørs hatchback, lille familiebil 2015

 

Voksen
%  

Børn
%

Fodgængere
%

Aktiv sikkerhed %

Samlet score
%

86

79

72

71

79

Grænse for 5 stjerner: 80%

Grænse for 5 stjerner:    75%

Grænse for 5 stjerner:65%  

Grænse for 5 stjerner:      70%

Grænse for 5 stjerner: 75%



De fem stjerner gælder for den testede udgave, der under testen var forsynet med pointgivende standardudstyr som en avanceret fartbegrænser, der pointmæssig opvejer  højhastighed-nødbremse og dermed sikrer den femte stjerne.
.
 

 
Hyundai HR-V fik fem stjerner, men i Danmark vil det være med det forbehold, at den enkelte bil ved registreringen skal være forsynet med et avanceret fartbegrænser-system samt med Vognbaneassistent.. Mangler blot en af dele på en udstyrsversion, falder resultatet til fire danske sikkerhedsstjerner. Her er et punkt, hvor det danske systemt kan vise sig at være fremmende for sikkerheden, idet fradraget i registreringsafgiften for fem stjerner, 3.600 kr., kan opveje i hvert fald en god del af udstyrets merpris.
Bortset fra en dårlig piskesmæld karakter, ser Hyundai HR-V ellers ud til at være en rigtig fin bil.
 


Voksentest:
Kabinen forblev stabil i den frontale offset test. Dummy aflæsninger viste god beskyttelse af knæ og lårben på både fører og passager. Honda dokumenterede, at en tilsvarende grad af beskyttelse vil blive ydet til personer i forskellige størrelser i forskellige positioner.
Beskyttelse af den lille, kvindelige førerdukke var god i lige-på-og-hårdt frontaltesten, mens personen i bagsædet fik orange (mådelig) markering.
Den gammelkendte frontaltest med 64 km/t har Euro NCAP helt glemt at kommentere denne gang, men med alene grønne og gule markeringer, ser situationen helt god ud på forsæderne. HR-V scorede maksimum point i såvel den almindelige sidetest og i pæletesten.
Forsæderne og deres hovedstøtter giver kun mådelig beskyttelse mod piskesmæld ved påkørsel bagfra, mens den geometriske vurdering af bagsæderne tegner godt.
HR-V har et standardmonteret AEB City nødbremsesystem, som giver ekstra beskyttelse ved lave hastigheder, hvor mange piskesmældsskader er forårsaget. Systemet klarede sig godt i Euro NCAP tests, men pointscoren kunne ikke indgå i resultatet, idet forsæderne og deres hovedstøtter ikke havde et af Euro NCAP krævet minimum pointtal.

 Barnetesten
HR-V scorede maksimum point for sin beskyttelse af den 1,5 år gamle barnedukke. Også det 3-årige ”barn” klarede testen godt i en fremadvendt autostol.
Passager-airbaggen kan deaktiveres for at tillade en bagudvendt autostol i sædet foran. Klare oplysninger gives til føreren vedrørende status for airbaggen. Alle de autostole-typer, der er beregnet til HR-V kunne installeres korrekt i bilen, med undtagelse af gruppe I universalstolen, som ikke stod stabilt, når den var monteret i den bageste midterposition.

Fodgængertesten:
Der var maksimum point for beskyttelsen af fodgængernes ben. Beskyttelsen af bækkenpartiet på en påkørt person var mere blandet med gode og dårlige resultater. Den varierede overvejende fra marginal til god, med nogle svage og dårlige resultater, de sidstnævnte stammer fra frontrudens nederste hjørner. Et for stort set alle biler et kritisk sted at ramme

Sikkerhedsudstyr:
ESC, elektronisk stabilitetskontrol er lovpligtig standard på HR-V sammen med en selehuskere ved for- og bagsæder. En Vognbaneassistent afgang varslingssystem og avanceret fartbegrænser er begge muligt ekstraudstyr, som forventes at blive så udbredt, at det kvalificerer til deltagelse i testen. AEB Inter-Urban, altså højhastigheds nødbremsesystem til motorvejsbrug er endnu ikke tilgængeligt.


Frontaltest, 64 km/t, 40% overdækning mod en kubelignende barriere, der symboliserer en anden bil. Honda HR-V har gardinairbags i kabinens længde. De udløser også ved en frontalkollision af en vis styrke.
 


Denne frontaltest er den nye fuld-bredde-test med 50 km/t og med små kvindeskikkelser henholdsvis ved rattet og i bagsædet. Her udløses gardinairbaggen ikke i frontaltesten.



Sidetesten, hvor bilen rammes med 50 km/t af en
rullende barriere på 1,5 meters bredde, klarede Hyundai HR-V perfekt. Hvilket da også er, hvad man kan forvente af de fleste biler.
 


Honda HR-V klarede såvel den almindelige sidetest som denne pæletest perfekt. Flot gået!
Som det ses er der ægte gardinairbag i kabinens længde.

Herunder:
Der er kommet nye elementer i Euro NCAPs frontaltest. Til venstre ses det hidtidige grafiske billede af testresultaterne, hvor grøn betyder maksimal mulig karakter på et kropsområde, mens gul er tæt på det optimale. Orange er på-det-jævne, brun er mådeligt og med rød er bunden nået.
Den nye fuld-bredde-test skærper kravene, bl.a. fordi der nu også indgår dukker, der symboliserer små kvindeskikkelser.


 

Honda HR-V 1,6 "ES", højrestyret.
5-dørs hatchback, lille familiebil 2015

Vægt: 1.259 kg.

                Fører         Passager Bagsæde
Frontal airbag                  ja ja nej
Seleforstrammer ja ja ja
Selekraftbegrænser ja ja ja
Knæairbag nej  nej -
Gardinairbag ja ja ja
Side bryst airbag ja ja nej
Side bækken airbag ja ja nej
Isofixbeslag - nej ja
Integreret autostol - nej nej
Afbryder til pass.airbag - ja -
Selehusker ja ja ja
     
Aktiv fronthjelm nej
ESC ja
AEB City ja
AEB Inter-Urban nej
Fartbegrænser system ja
(ekstra)
Vognbaneassistent ja
(ekstra)


 Vil man se bilens allround sikkerhed for voksne, børn og fodgængere samt dens aktive sikkerhed på nogle vigtige områder, er det tallene i skemaet foroven, der tæller. Den gennemsnitlige score er efter et vægtet system, hvor voksentesten tæller mest (40%).


Her ses testværdierne for den klassiske frontaltest med 64 km/t, den nye, supplerende frontaltest med 50 km/t  i bilens fulde bredde, den nemme sidetest, hvor bilen påkøres direkte fra siden med 50 km/t, pæletesten, hvor bilen kastes med 29 km/t mod en tyk stålpæl og endelig den siden 2009 nye piskesmældtest. Den er fra 2014 udvidet med en vurdering af bagsædets evne til at beskytte mod piskesmæld. Karaktererne kan ikke sammenlignes med foregående år.
 

Front 40%,
point

Front 100%, point

Side, point

Pæletest
point
Piske-smæld
foran
Piske-smæld
bag

AEB City

7,415  

7,307

8,000

8,000

1,134

1,000

1,971

Maks
8

Maks.
8

Maks.
8

Maks.
8

Maks.
2,0

Maks.
1,0

Maks.
3,0


Vil man se bilens passive sikkerhed i detaljer, altså konstruktionens evne til at modstå kollisionskræfterne, skal man se på skemaet herover. Det er tallene fra voksentesten.

Alle fotos: Copyright Euro NCAP

 

 


Se VIDEO 

Klik på billedet






 




 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 www. sikkerbil.dk © 2015 •  Mail: info@sikkerbil.dk