Testfase: 1. kvartal 2010:
Citroën Nemo Combi- Kia Venga - Nissan Cube - Seat Exeo - Toyota Verso
- desuden er BMW X1, Mercedes E og Mercedes GLK blevet rekalkuleret 
 

  Sikkerbil.dk - bag stjernerne -  på dansk  -        tilbage til forsiden: klik på flaget

Godt og skidt

I årets første test, fik bilfabrikanterne de skærpede krav at føle. Værst gik det ud over Citroën Nemo, såvel i frontaltesten som når det drejer sig om aktiv sikkerhed. Bedst blev Toyota Verso, den eneste med fem stjerner, Kia Venga, Nissan Cube og Seat Exeo hver fire, mens Citroën Nemo fik løn som forskyldt: Tre stjerner

Reelt er det kun tre af bilerne i årets første test, der har interesse for danske bilister, nemlig Toyota Verso, Kia Venga og tildels Citroën Nemo, som dog kun fås som varebil i Danmark. Seat Exeo er en ældre Audi A4, som sælges i Sverige, men ikke i Danmark og den lille firkantede Nissan Cube er heller ikke i Danmark i sin nye udgave.

 Vi begynder at se, hvordan de skærpede 2010 minimumsværdier gør indhug i antallet af kommende, femstjernede biler. Stjerner uddelt før 2010 bliver der ikke rørt ved, men ved annoncering og mærkning af biler, skal Euro NCAP logoet være forsynet med årstal.
Så er det op til bilkøberne at være opmærksom på, at man ikke mere direkte kan sammenligne bilernes stjerner over en årrække. Dem, der står 2010 på kan være bedre end dem, der er mærket med 2009. Men ikke altid. Af de 48 testede eller revurderede biler fra 2007/2008/2009, ville omkring halvdelen også have kunnet klare 2010-kravene.
Det kan bilfabrikkerne selv udnytte, idet de blot kan bede om, at få de eksisterende resultater revurderet.
Dem, der ikke gør det, kan man mistænke for ikke at turde. For selv om det meste ved omregningen er ren matematik, benytter Euro NCAP årskiftene til at tilpasse testen på mindre områder.

 

Se resultaterne for de fire på denne side. Blad til næste side for flere fotos og få flere detaljer via følgende links:

      - se en opdateret 2010-oversigt.

      - se placeringerne i piskesmæltesten

      - læs om beregningsmetoderne
      - for at se en opdateret 2010-oversigt.

 

Toyota Verso - 2010

Toyota Verso  klarede de fem stjerner - dog kun på et hængende hår, idet barnetesten var på nippet til at blokere for den femte stjerne. Piskesmældtesten er  ikke Toyotas styrke - som sædvanlig kun jævnt god.

Voksen
%

Børn
%  

Fodgængere
%

Aktiv sikkerhed, %

89

75

69

86

Maks
100

Maks.
100

Maks.
100

Maks.
100

Vil man se bilens allround sikkerhed for voksne, børn og fodgængere samt dens aktive sikkerhed på nogle vigtige områder, er det tallene herover, der tæller. Den gennemsnitlige score efter et vægtet system, hvor voksentesten tæller mest,  ses herunder i form af et procenttal, der jo højst kan blive 100%. En manglende selehusker i forreste passagersæde kostede en femte stjerne.


Den nye Toyota Verso klarede sig som den eneste af dette kvartals test en femstjernet karakter og Toyota kan hygge sig ved, at resultatet holder også til de kommende to års stigende krav. Men det var meget, meget tæt på, at resultatet kun var blevet firestjernet, idet det krævede minimum i børnetesten kun lige blev nået. Det vanskelige knæområde beskyttes godt af en knæairbag i førersiden, passagersiden er uden ratstammen knap så kritisk. Kabinen forblev stabil i frontaltesten. I pæletesten blev førerens bryst for kraftigt belastet og piskesmældtesten gav også kun et middel resultat. Udvendig beskytter front og motorhjælm bløde trafikanter godt. Lige på nær i det kritiske område, hvor den lodrette køler bliver til vandret motorhjælm. Et vanskeligt område at gøre skånsomt mod dem, der måtte komme i vejen. Og præcis det punkt, som bilfabrikanterne fik snoet sig udenom, da der skulle lovgives på området.
Konklusion: Et fint resultat

 

 

Front     

Side     

Pæl

14,9

8,0

6,8

Maks

16

Maks.

8

Maks.

8

.

Kia Venga- 2010
- OBS!
Kia er testet to gange i 2010. Første test ved årets start faldt uheldigt ud, sent på året blev Venga testet med et bedre og femstjernet resultat. I Danmark er kun kommet de femstjernede biler, oplyser Kia.
De nye værdier sat i parantes, med gå til 2010 testfase 4 for at se den gentestede Venga KLIKHER

Kun 9,7 point i frontaltesten !  Førerens sikkerhedssele blev skåret halvt igennem  af sædebeslaget. Et forhold Kia  har rettet  inden bilen er i Danmark.

Voksen
%

Børn
%  

Fodgængere
%

Aktiv sikkerhed, %

79 (89)

66 (85)

64 (64)

71 (71)

Maks
100

Maks.
100

Maks.
100

Maks.
100

.

Kia Venga fik kun fire stjerner. Euro NCAPs test afslørede en meget alvorlig fejl ved Vengas sikkerhedsseler. Selen i førersiden blev i frontaltesten skåret halvt igennem af sædeskinnen. Opdagelsen medførte et omgående produktionsstop på fabrikken, og  ejerne af de allerede 2100 biler, der havde nået at blive leveret, opfordres til omgående at søge værksted. Samtidig har Kia indføjet en plastikmuffe, der skal beskytte sikkerhedsselen. Vurderingen i Euro NCAP testen gælder kun for biler, hvor fejlen er rettet. Og det skal den selvfølgelig være i alle danske Kia Venga, når den tid kommer. Og resultatet? Den vigtige frontaltest er bestemt ikke noget at prale af. 9,7 point ud af 16 mulige er under lavmålet. Til gengæld er piskesmældtesten tæt på toppen. I den skærpede 2010-test blokerer både voksentesten, barnetesten og det samlede pointtal for en femstjernet karakter. Fodgængertesten viste, at fronten  er god mod børn, men ikke mod voksne.
Konklusion: Kia har tidligere vist, at de kan gøre det bedre!

 

 

Front

Side

Pæl

9,7

8,0

7,2

Maks

16

Maks.

8

Maks.

8

.


Seat Exeo - en gammel Audi A4

Seat Exeo er en ældre Auri A4
, men klarede sig pænt mellem de nye konkurrenter. Testbilen blev købt i Holland, hvor knæairbag er standard , men den resultatet viste , at den ikke havde gjort den forventede gavn

Voksen
%

Børn
%  

Fodgængere
%

Aktiv sikkerhed, %

77

81

50

57

Maks
100

Maks.
100

Maks.
100

Maks.
100


Seat Exeo kender vi ikke 
i Danmark. I bund og grund er Exeo en aflægger af en ældre Audi A4 og den får da også de samme fire stjerner, som den gamle model gjorde. For så vidt udmærket i betragtning af at testen nu er skærpet. Nogle få, manglende  point i frontaltsten (11 ud af 16 mulige) og i aktiv sikkerhed, hvor den kun godskrives for selehusker ved førersædet, gør udslaget.
Testen er betalt af se svenske myndigheder ud fra et ønske om at se, hvordan "gammel vin på nye flasker" klarer sig. Bilen er købt i Holland, hvor knæairbag er standard, det er den ikke i alle lande og resultatet for bilen med og uden knæairbag var lige dårligt. I pæletesten yder Exeo ikke tilstrækkelig beskyttelse af brystet.
Konklusion: Resultatet er typisk for en lidt ældre bil, og før årsskiftet ville den i 2009-systemet have scoret fem stjerner
Konklusion:  Resultatet er endnu ikke interessant for danske bilister. Der er  ikke taget beslutning om import

 

Front

Side

Pæl

10,9

8,0

6,5

Maks

16

Maks.

8

Maks.

8

.

 


 Nissan Cube
- import er ikke besluttet (2010)

Der er ikke meget at se på det lille, sorte billede af en sort Cube. Men bilen er da også kun på det jævne. Bernetesten diskvalificerede Cube fra det femstjernede selskab.

Voksen
%

Børn
%  

Fodgængere
%

Aktiv sikkerhed, %

83

64

56

84

Maks
100

Maks.
100

Maks.
100

Maks.
100


Nissan Cube
, der er en helt ny udgave af en spøjs, lille firkantet model fra ´90-ernes Japan, ville også kun have fået fire stjerner i 2009. Det er børnetesten, der trækker ned. I frontaltesten kunne hovedet på det treårige "barn" risikere, at ramme bilens indre. Stolen var en Fair Bimbofix XL Isofix, valgt af Nissan selv. Desuden var advarslen omkring status for passagerairbaggens til- eller frakobling ikke tilstrækkelig klar. Frontaltesten blev kun klaret jævnt i relation til dagens standard. Instrumentpanelet  gav risiko skader på knæ og lårben på såvel fører som en forsædepassager. Pæletesten viste svagheder ved beskyttelen af førerens brystkasse, men kun her.  Piskesmældtesten  var også kun til en middel karakter. Fodgængertesten blev klaret rimeligt, igen er det galt i det kritiske område, hvor fronten bliver til motorhjælm. Cube har ESC som standard i Europa og den får også godskrevet point for en fartbegrænser, som føreren selv kan indstille samt for selehuskere for- og bag.
Konklusion:  Resultatet er endnu ikke interessant for danske bilister. Der er endnu ikke taget beslutning om import

 

Front

Side

Pæl

12,4

8,0

6,8

Maks

16

Maks.

8

Maks.

8

.

  Citroën Nemo Kombi
    - ikke i Danmark

I Danmark fås Nemo kun som varebil med samme ringe sikkerhed som i Nemo Kombi. Resultatet kan direkte overføres til Peugeot Bipper.En bil uden ESC og sideairbag med hovedbeskyttelse er en ringe bil.
Nemo blev ikke pæletestet på grund af den manglende hovedbeskyttelse og fik i stedet et NUL i pæletesten..

Voksen
%

Børn
%  

Fodgængere
%

Aktiv sikkerhed, %

59

74

55

29

Maks
100

Maks.
100

Maks.
100

Maks.
100

Citroën Nemo Kombi er ikke en model vi kender i Danmark. Vi har den kun som varebil uden bagsæder. Den testede model er en .4 HDI Combi. med bagsæder. I testen bliver det kun til tre stjerner. Det ville være blevet det samme, hvis Nemo var testet under de mildre 2009-krav. Heller ikke dengang ville minimum karakter være opnået i voksentesten. Det skyldes, at Nemo ikke er testet i pæletesten, da den ikke har sideairbag, hverken med eller uden hovedbeskyttelse. Nemo har ab fabrik heller ikke ESC, og det har den heller ikke i Danmark. I frontaltesten observeredes fare for benskader, og i piskesmældtesten opnåede Nemo en af de heldigvis sjældne, røde markeringer, som er en Citroën/Peugeot specialitet. Fodgængertesten var god i børnehøjde, men ikke  for voksne.
Konklusion:  Alene ud fra mangel på ESC er Nemo ikke værd at anbefale, ligesom piskesmældtesten er en skandale

Front

Side

Pæl

12,4

7,9

0

Maks

16

Maks.

8

Maks.

8


Citroën Nemo

Kia Venga

Nissan Cube


Toyota Verso

Videoer - klik på billederne herover

Tre er blevet rekalkuleret, så de nu kan bære prædikatet: Euro NCAP 2010.
Det drejer sig om BMW X1, Mercedes E-klasse og Mercedes GLK.
Der er ingen ændringer af betydning i forhold til 2009, kun, for alle tres vedkommende en justering af fodgængertesten, der derved blev opgraderet en enkelt procent.

BMW X1 nu til 64%

Mercedes E til 59%
Mercedes GLK til 47%

 

Vurderingerne herunder er gentaget fra 2009-testen:

BMW X1: * * * * *
BMW X1 klarer sig pænt på de fleste punkter, Kabinen forblev stabil og der blev ydet god beskyttelse for passagerer i forskellige siddepositioner, men mærkeligt nok har BMW, ligesom Mercedes, ikke styr på forsædernes evne til at modvirke piskesmæld. Passagerairbaggen kan frakobles af en autoriseret BMW-forhandler. Fodgængersikkerheden er forholdsvis god.
Konklusion:  Nakke- og sidebeskyttelse er indsatsområder

Mercedes E 220 CDI: * * * * *
Man kunne have ventet, at den nye E-klasse var strøget helt til tops. Piskesmældtesten blev kun middel. Det samme gjaldt den nye pæletest, som næsten alle har problemer med. Fodgængertesten fik hjælp fra fronthjælmen, der vipper op ved en påkørsel, mens det standardmonterede “PRE SAFE” system var deaktiveret. Det kan ikke fungere i en crashtest. Gælder fra Vin. nr: WDD21200511A133988, hvorefter der kom bækkenairbag
.
Konklusion:  Kun jævnt for en Mercedes.

Mercedes GLK 220 CDI: * * * * *
Resultaterne for Mercedes GLK ligner meget E-klassens. Forskellen ses tydeligst i fodgængertesten, hvor den forreste del af fronthjælmen slår hårdt i modsætning til E-klassen. En original Mercedes barnestol på forsædet vil automatisk koble passager-airbaggen fra, men det gør en uoriginal ikke. Knæairbag i førersiden viste gode egenskaber. Gælder fra VIN-nr. WDC204****450200.
Konklusion: Det samlede resultat lidt dårligere end Mercedes E-klasse

 


..tilbage til forsiden

 

     

   

      www. sikkerbil.dk © 2010 •  Mail: info@sikkerbil.dk