}
Spørg om sikkerhed:   

 Sikkerbil.dk - bag om stjernerne på dansk              

 Har du et spørgsmål om bilsikkerhed? Spørg  info@sikkerbil.dk                                   Tilbage til forsiden

Spørgsmål:

Spiller bilens farve en rolle, når man skal vælge en sikker bil?


 -   det vil Knud Rasmussen gerne vide 


Foto: VW
For nogle år siden  præsenterede VW denne Polo-model forsynet med en række af de sikresteb farver. Det fremgår tydeligt, at gul skinner godt igennem, men gul er ikke en farve, der optræder i listerne over de mest populære bilfarver. Men den har samme funktion som hvid: Den er lys og iøjenfaldende i et som regel gråligt trafikbillede..



Foto: ColorArchive.dk
På dette foto, der er taget ned over dækket på en af de sidste storebæltsfærger på Vognmandsruten, er det tydeligt, at de røde og hvide biler påkalder sig mest opmærksomhed.

Svar: Det er et godt spørgsmål, som der gennem tiden er giver flere forskellige svar på.
Man kan ikke uden videre overføre udenlandske undersøgelser til danske forhold.
Herhjemme har vi jo i flere år haft krav om kørelys, hvilket skønnes at have haft en positiv indflydelse på ulykkesstatistikken.
Men det er jo ikke tilfældigt, at de danske ambulancer er gule, ligesom vi herhjemme anser hvide og røde biler som de sikreste i trafikken.

Generelt kan man sige, at hvis alle biler var malet gule eller orange, ville det ikke være en gode signalfarver. Det handler jo om at skille sig ud fra mængden.
Traditionelt var redningskøretøjer jo røde, men for en del år siden, blev det orange, der havde ord for at være den sikreste farve. Og allerhelst med en selvlysende effekt.

I 2004 citerede Vejdirektoratet  en undersøgelse fra New Zealand, stammende fra British Medical Journal, hvor sølvfarvede biler havde vist sig kun at have halv så stor risiko for at blive indblandet i en ulykke som hvide biler.
Brune, sorte og grønne biler havde ifølge undersøgelsen, hvor tallene stammede fra 1998 og 1999. I alt
571 trafikulykker med alvorlig personskade var blevet analyseret.
Selv oplevede jeg i 1963-1966 at blive udsat for flere småuheld i min Ford Taunus 17 M TS, som var malet i en svag lilla, såkaldt polykromatfarve, der tog farve efter omgivelserne. Samtidig med at forlygterne var utrolig svage.
Hverken før eller siden den meget anonyme Taunus har jeg haft uheld.
Det norske Statens Vegvesen, som bragte den New Zealandske undersøgelse frem, anfører, at forskerne bag undersøgelsen tror, at sølvfarven har en god evne til at kaste reflekser tilbage og på den måde derfor kan øge sikkerheden.
De gør dog også opmærksom på, at sølvfarven er almindelig blandt dyrere bilmodeller, som har mere sikkerhedsudstyr og derfor beskytter bedre i trafikulykker.
Jeg har undersøgelsen og det er tydeligvis et emne, der er grundigt efterforsket. Men ikke alle er enige....

 

En australsk undersøgelse fra 2008  beretter efter studie af 850.000 politirapporter fra 1987 til 2004, at et stort antal farver blandt 17 efterforskede farvekategorier sat i relation til hvid, optræder hyppigt i ulykkesstatistikken. Jeg er af princip skeptisk overfor den skov af undersøgelser, vi præsenteres for. Og her er der altså tale om påståede 850.000 politirapporter på 17 år. Det er 50.000 om året. Forskeren bag undersøgelsen må godt nok have haft travlt!
I denne undersøgelse anføres sølvfarvede biler at have en 10% højere risiko for at blive indblandet i en ulykke end hvid. Det er så lige det modsatte af den første undersøgelse, jeg refererer til.
Selv med gode lysforhold giver sølvfarven en dårlig kontrast til omgivelserne og endnu værre er det i skumringen eller når det er skyet og vådt, påpeger forskeren bag undersøgelsen.
I den australske undersøgelse ser rækkefølgen således ud:

Sikreste farve: Hvid


Farligste farver (1. er farligst)
1. sort
2. blå
3. brun
4. creme
5. gulbrun
6. guld
7. grøn
8. grå
9. rødbrun
10. lyslilla


Står du og skal vælge en sikker bil,
som du også kan holde ud at se på, vil hvid og rød nok være et godt bud. Men i de senere år er der kommet mere farveglade småbiler, som også kan vække opmærksomhed i trafikbilledet - de er blot ikke så populære som mere diskrete farver.


                                                                                                                                 Leif Nielsen

 

 

www. sikkerbil.dk © 2010 • Mail: info@sikkerbil.dk