Sådan testede Euro NCAP før 2009

det gamle pointsystem gælder endnu, men stjernerne har ikke samme værdi som nu

   Sikkerbil.dk - bag stjernerne på dansk -                       klik på FLAG for HJEM                        redigeret 05-12-2012

Læs herunder i rækkefølge om:

Det gamle pointsystem 1997-2008
Frontaltesten
Sidekollisiontesten
Fodgængertesten
Barnetesten
Testdukkerne (dummies)
Pointbalance
Selehusker (selealarm)
-------------------------------

Grunden til at Euro NCAPs vurderingssystem blev ændret pr. 1. januar 2009 var, at biler, testet for flere år siden, stadig kan smykke sig med f. eks. fem stjerner, selv om bilerne i nogle tilfælde slet ikke lever op til dagens standard.

Det imødegår man i det nye system ved at forbyde reklamemæssig brug af stjernerne, med mindre, der samtidig anføres det årstal, hvor bilen er testet.
I Euro NCAP-testens første 12 år blev der som i dag udført såvel fodgængertest og barnetest, men de var kun af vejledende art og talte ikke med, når de eftertragtede gule stjerner blev uddelt.  Af sikkerhedsudstyr kunne kun selehuskere påvirke antallet af de gule stjerner, ligesom en vigtig ting som faren for piskesmældskader indgik ikke i testen. Ej heller bilens evne til at undgå en kollision ved hjælp af antiskridsystemet ESC.
Såvel piskesmældfaren som sikkerhedsudstyr indgår nu i en samlet karakter for alle de testtyper, der i dag udgør Euro NCAP-testen..
 

Det gamle pointsystem 1997-2008

Højeste karakterer, der kan opnås er:

Frontaltest 16 point (alle år)
Sidetest 16 point (1997- febr. 2000).
Fra marts 2000-2008:  + maks. 2 point  i pæletest = i alt 18 point
Selehusker  Maks. 3 point siden juni 2002
Ialt Før marts 2000: Maks. 32 point.
Marts 2000 - juni 2002:
maks. 34 p.
Herefter til slut 2008: Maks. 37 p.

Kun ovenstående karakterer har betydning for den  overordnede stjernetildeling. Fodgængersikkerhed og barnesikkerhed opgøres særskilt og har altså på det tidspunkt ingen betydning for hovedresultatet.

Sådan ser den gamle pointskala ud::

33-37 point

 

25-32 point

  17-24 point

  9-16 point
1- 8 point
   - 0 point

Der regnes med afrundede værdier. 32,50 point er derfor lig med 33 og nok til fem stjerner.

                                                                                *) - blå og grønne stjerner kan ikke sammenlignes på grund af  ændringer i testen

Euro NCAP bestod 1996 til og med 2008 af følgende tests:

Frontaltesten foregår hos Euro NCAP ved, at bilen kører frontalt mod en kubeopbygget, deformerbar barriere af aluminium. Det sker med 64 km i timen med en præcision på +/- 1 km/t. Kun 40 procent af fronten rammes i førersiden, hvilket belaster karrosseriet yderligere samtidig med, at det som regel er den måde hvorpå to køretøjer møder hinanden, når uheldet er ude. Når biler skal typegodkendes i EU køres der kun med 56 km/t, så Euro NCAP testen er altså skrappere end de officielle krav.

  Maks point er 16,0 i såvel den gamle som den nye test


Pointt
allet udregnes på basis af resultaterne af målingerne på såvel fører som forsædepassager-dukkerne. Der gives point og farvemarkering (grøn/gul/orange/brun/rød) for  1) hoved og nakke, 2) bryst, knæ/lårben/bækken 3) skinneben 4) fødder og ankler. Maks. er 4,000 point i hver gruppe, i alt altså 16 point. Grøn markering  kræver mindst 3,995 point af de 4 mulige. Er et område dårligere på forsædepassageren end på føreren er det laveste værdi, der tæller.

Se en frontaltest live:
Klik HERPeugeot 407 Coupé 2005 som sammen med Chevrolet Cruze 2009 har vist  bedste fronttests nogensinde:  16,0 point  


Klik HER Fiat 500 2007 - se udviklingen siden Fiat Seicento 2000:  15,11 point






Klik HER 
Fiat Seicento 2000. En af de værste fronttests nogensinde: 1,76 point

  

Sidekollissiontesten foregår ved at køre en 950 kg (+/minus 20 kg) tung barriere vinkelret ind i bilens førerside med 50 km i timen. Kontaktpunktet er ved førersædet. Denne test anvendes også i EUs nyeste (pr. 1. okt. 1998) godkendelsestest.

Maks. point er 16,0 i den gamle test plus mulighed for et eller to ekstra point fra en gennemført pæletest.

I den nye 2009-test deles maksimun mellem sidetesten og pæletesten med maks. 8,0 point til hver.

 


Se en sidekollisionstest live:
Klik HERMazda2 2007 med gardinairbag

Klik HER Citroën Nemo 2010 uden gardinairbag

 

Fodgængertesten  siden 1997

OBS! Kun stjerner til og med 2008 - herefter indgår fodgænger-resultaterne i den samlede vurdering.

 

 

De farlige steder at ramme med hoved eller ben markeres med rødt. Gult er et svagt resultat, mens grønt viser de sikre punkter på karrosseriet. Kun få biler var indtil for nylig bygget til at være skånsomme mod de bløde fabrikanter, men fra 2005 -2015 skal stigende EU-krav på området gøre bilerne med skånsomme mod omgivelserne.

Desværre "solgte" EU i sidste øjeblik sin sjæl til bilindustrien, hvor kravet generede bildesignernes udfoldelsesmuligheder, og byttede et særligt farligt område på bilen ud med en bremseteknik, som alligevel er på vej ind i alle biler.

= bilens "venlighed" overfor bløde trafikanter. Fire grønne stjerner er bedst. Blå stjerner er fra en ældre og mindre krævende fodgængertest (før 1. januar 2002).

Fodgænger-testen foregår ikke ved at påkøre en eller flere testdukker, men ved at sende forskellige cylindriske og runde genstande mod bilen. Derpå måles bulerne i karrosseriet og skaderne på de cylindriske testapparater. Denne test simulerer påkørsel med  40 km/t. 

Testen er skabt af "EEVC, European Experimental Vehicle-safety Committee", i dag kaldet  "European Enchanted Vehicle-safety Committee" og er den samme som anvendes af EU.

Maks. point i både den gamle og den nye test er 36 point. I dag giv es der ikke særskilte stjerner i denne test, men stadig point.

Maksimum i fodgængertesten er 36 point.


28-36   

19-27

10-18 

1-9

0

 -

Mere om fodgængertesten HER)

Barnetesten   -siden 2003


Euro NCAP introducerede i november 2003
en ny måde, hvorpå bilfabrikanterne kunne opnå supplerende stjerner, nemlig en vurdering af bilens sikkerhed for børn.
To barnedukker, repræsenterende et 3 mdr. gammelt barn og et 1.8 år gammelt barn, anbringes på bagsædet i autostole efter bilproducentens valg.
Vurderingen er delt op i to enheder: "Autostolen" og "Bilen" i relation til  montering af en eller flere autostole. Testen består dels i vurdering af brugsanvisningen for placering af stolene, bilens egnethed til stolene samt deres evne til at sikre børnene i Euro NCAPs frontal- og side kollisionstests. Der gives op til fem stjerner, som ikke tæller med i grundresultatet, men ligesom i fodgængertesten er vejledende
.

Fra 2009 ændres vurderingskriterierne, læs mere HER

Bilen testes med en bagudvendt
autostol  monteret i bagsædet
(0-1,5 år)

 

...desuden med en fremadvendt
autostol. (3 år).
I begge tilfælde
stole efter bilfabrikantens
eget valg.


= sikkerheden for børn placeret i barnestole i bagsædet. Fem blå stjerner er bedst. Testen introduceret november 2003, fra og med 2009 tæller barnesikkerheden med i det samlede resultat og de separate, blå stjerner udgår.

Barnetesten er af begrænset værdi
Intentionen er at få bilfabrikanterne til at interessere sig for børn sikkerhed i bilerne.
Men markedet for autostole er stort, og bilfabrikantens frie valg af anbefalede stole tager lidt af entydigheden ud af testen. Desuden er halvdelen af barnekarakteren på basis af kvaliteten af kabinens sikkerheds-mærkning omkring barnesikkerheden. F. eks. placeringen af den label, der angiver, at placering af en bagudvendt autostol ikke må ske med passagerairbaggen aktiveret eller en advarsel om, at bilen har sideairbags.

Euro NCAP slår fast at:

  • Samme barnestol placeret i en anden bil, kan give en helt anden karakter.

  • Resultatet duer altså kun for DEN stol i DEN bil

  • Resultatet består af en blanding af reel kollisionssikkerhed og af tilstedeværelse af advarselsmærkater mm

  • Vurderingen kan ikke anvendes på en bil alene

  • Vurderingen kan ikke anvendes på en barnestol alene

Maksimum i barnetesten er i dag 49 point, men der er sat plads af til udvikling. Stjernerne ses kun i tests fra før 2009.

49-60
37-48
25-36
13-24
  1-12
      0

 

Testdukkerne (dummies)  - i crashtestens barndom blev brugt såvel levende som døde mennesker og dyr - f. eks. grise. Nu er det testdukker, der med avanceret måleudstyr har overtaget den utaknemmelige opgave

De farvede mænd fortæller om sikkerheden. Både i det gamle og det nye Euro NCAP. Men fra 2009 er der kommet en ekstra sidefigur til, nemlig pæletesten samt en grafik for piskesmældtesten

se den nye grafik efter 2008 HER

Resultaterne fra testdukkerne overføres til  "de farvede mænd". Biler med brun og rød markering af dukkerne bør man undgå..

(De hvide områder på dukkerne måles der ikke på).

 

 

 

 

Hybrid III dukken samler
data om frontaltesten

 

EuroSID-1 samler data fra sidekollisionen. Dukken er med skelet af stål og huden er gummi. Prisen er over 1 mio kroner pr. stk.

Den amerikanske model har ikke arme.

 

En stjerne bag førerens hoved i det gamle system viser, at bilen har været gennem pæletesten. Farven på stjernen kan her være grøn, gul eller hvid. Grøn er bedst, gul ok, mens hvid betyder, at bilen ikke klarede testen.
I det nye system måles der fra isse til siddeflade i pæletesten i stedet for kun på hovedet og stjernen bag hovedet bruges derfor ikke mere.


POINT BALANCE - fra januar 2003

Pointbalance-begrebet blev indført ved årsskiftet 2003 for at undgå, at en god sidekollisionstest opvejer en dårlig frontaltest. Adskillige biler burde miste en stjerne på den konto, men Euro NCAP besluttede at lade en allerede opnået stjernemarkering blive stående. Dog skulle der på euroncap.com anføres, hvis en bil ikke overholdt pointbalancen. Det skete aldrig, hvilket betyder, at enkelte biler fremstår urimeligt gode i forhold til bilerne, der er testet efter pointbalancens indførelse.
Da der er tale om en ren matematisk beregning bør pointbalancen for sammenligningens skyld anvendes på samtlige resultater - hvilket sker her på Euroncap.dk (se listen med samtlige gamle resultater
HER

Antal stjerner Frontaltest- minimum Side+ pæletest- minimum
13 point 13 point
  9 point 9 point
5 point 5 point
2 point 2 point

Et eksempel på pointbalancens funktion:

Frontal 7 point + side 18 point = 25 point.. Før 2003 lig
med 4 stjerner (grænseværdi 25 point i afrundet værdi). Efter 2003 er grænseværdien uændret, men pointbalancen kræver minimum  9 point i begge tests. Frontaltestens kun 7 point trækker derfor resultatet ned på 3 stjerner.

Reglen om pointbalance har i langt de fleste tilfælde mest
betydning i forbindelse med frontaltesten. Generelt har bilerne ikke svært ved at klare sidekollisionstesten.

I den nye Euro NCAP test anvendes pointbalancen ikke, hvilket betyder, at enkelte biler i et tilbageblik burde miste deres femte stjerne. Det gælder 2009 Mazda 6 og 2007 Honda Civic. Honda Civic blev frivilligt gentestet efter den nye Euro NCAP test og fik den femte stjerne mod tidligere fire, blot fordi der ikke mere er balanceregler.

Model årg. front-point NCAP-stjerner Point-balance
Alfa Romeo 147 2001 3,4 *** **
Chrysler Voyager 1996-2000 0 ** *
Chrysler Voyager 2001-2006 3,2 *** **
*Fiat Multipla 2001 2,5 *** **
Hyundai Atos 1999 3,8 *** **
*Kia Carnival 2003 4,0 ** **
Mitsubishi S. 1998-2000 3,9 *** **
Opel Sintra 1998-1999 3,3 *** **
Rover 25 2001 3,4 *** **
Seat Ibiza u/førerairb. 2000 4,3 *** **
Saab 9-3 1999 8,0 **** ***

Test før eller efter pointbalancen kan give en skævhed under sammenligning mellem f. eks. Fiat Multipla og Kia Carnival ligesom Saab 9-3 kan smykke sig med fire stjerner, mens den sammenlignet med nyere testede biler kun bør have tre stjerner. På Euroncap.com har Fiat Multipla tre stjerner, mens Kia Carnival kun har to. Det uagtet, at Multipla kun opnår 2,5 point i frontaltesten, mens Kia Carnival har 4 point. Begge har totalt nok til tre stjerner, men den senere tilkomne Carnival mister altså en stjerne i pointbalancen, hvilket Fiat Multipla selvfølgelig også efterfølgende burde have gjort.

 

Selehusker (selealarm)  (indført juni 2002, første gang anvendt  på Mercedes C-klasse)


Selehusker
, som vi kalder det, betyder, at bilen er udstyret med lyd- og lys alarm for ikke spændte sikkerhedsseler. Installationen skal være i henhold til 
 Alarm ved førersædet giver 1 point. Alarm ved forreste passagersæde yderligere 1 point og er der også alarm ved bagsædet kan der opnås et tredje point.
En ny tilføjelse taler om yderligere mulighed for et punkt pr. ekstra sæderække forsynet med selehusker. Der blev aldrig brug for det fjerde point
Selehuskeren er god pædagogik, og bilfabrikanterne indfører den i flere og flere biler. Den kan nemlig udløse lige præcis det eller de point, der skal til for at opnå den eftertragtede femte stjerne. Man kan indvende, at point for selehuskere slører det egentlige resultat af kollisionstesten.
Dette forhold ændres dog fra 2009, hvor point for selehuskere flyttes bort fra vurderingen af selve kollisionssikerheden og hen i gruppen af aktive sikkerhedselementer, der så regnes med i totalkarakteren
.
Et klik på billedet til højre vil hente selehuskerens såkaldte protokol, der punkt for punkt fortæller, hvilke krav, der skal opfyldes for at Euro NCAP kan godkende den og dermed lade den indgå i pointgivningen.

 

 

 

NCAP-datoer:

Juli 1997: Volvo S40 bliver den første 4-stjernede bil ( 4 er på det tidspunkt maks.)

Marts 2000: Fra 4 til 5 stjerner som maksimum

Marts 2000: Pæletest indføres

Juni 2001: Renault Laguna bliver den første femstjernede bil.

November 2001: Point indføres for Euro NCAP-godkendt selehusker (selealarm)

Jan. 2002: Fodgængertest skærpes, det markeres ved at gøre stjernerne grønne i stedet for blå. Sammenligning bagud er nu ikke mulig.

Point for selehusker:

Juni 2002

1.januar 2003:Pointbalance indføres (læs om den til venstre på siden).

November 2003: Barnetest indføres. Maks. karakter vises med fem blå stjerner

Juli 2007: Euro NCAP offentliggør den første ESC- installation undersøgelse

27. febr. 2008: Første test af pickup'er

November 2008: Første piskesmældtest

Februar 2009: Nyt Euro NCAP.
Fremover beregnes et totalresultat for fører og forsæde-passager inklusive børnesikkerhed, fodgængersikkerhed, piskesmældstest og for første gang: Aktiv sikkerhed, hvor der kræves ESC som standard på 85% af bilerne i en modelserie og som mulighed på de resterende 15% for at en bil kan opnå fem stjerner. Kravet øges med 5% om året frem til 100% installationsrate i 2012.

Januar 2010 : Der kræves nu højere karakterer i voksentesten, barnetsten og fodgængertestene samt i totalscoren. ESC raten skal nu være 90% / 10%

1. oktober 2010:Euro NCAP advanced præsenteret på Paris Motorshow (læs om advanced HER

22. oktober 2010: Teknisk bulletin instruerer i de særlige forhold der er for test af elbiler

November 2010: Nye regler for sammenligning af søstermodeller mv.

December 2010: Protokol for praksistest af ESC udkommer. BMW X1 bliver den første bil, der inspicedes efter de nye krav.

2011 skærpes Euro NCAP-testen testen yderligere. Men kun ESC-raten for fem stjerner, der stiger til 95% som standard og det skal være en mulighed på de resterende 5% af modelserien. Resten af pointprocenterne i de fire "bokse" står uændret.

Januar 2011: Protokol for test af tunge biler baseret på varebiltyper 2500 kg-3500 kg. De tunge bilernfår deres eget vurderingsgrundlag og kravene for tildeling af point (og stjerner) fastlægges frem til 2014.
En ny protokol for airbags til fodgængerbeskyttelse udfærdiges.
Der indledes test af ESC, baseret på undvigemanøvrer.

2012: Kravene til fodgængertesten og totalscoren skærpes..

Fra 2012 og frem:Ny frontaltest i fuld bredde. Ændringer i pæletesten. I fodgængertesten sættes fokus på biler, der kan rearere automatisk på en fodgænger.
I barnesikkerhedstesten integreres resultater fra separate autostoletests med Euro NCAP testen.
"Alderen" af testdukker udvides fra 1,5 og 3 år til 6 og 10 år. Den aktive sikkerhed medtager stabilitetskontrol, automatisk nødbremning og intelligent farttilpasning (ISA).
.

2013:Betydelige ændringer i Euro NCAP testen. Kravene til tunge biler skærpers.

2014: Kravene til tunge biler skærpes igen, og i 2014 er grænse-værdierne i vurderings-skemaet sat til samme værdier som de for 2012 gældende for almindelige personbiler..

--------

Baggrunden for de siden 2009 skærpede krav

Siden Euro NCAP indledte sine skrappe kollisionstests i 1997, har bilfabrikanterne oppet sig gevaldig. Frygten for en dårlig Euro NCAP karakter og ønsket om en femstjernet topkarakter, har nu gjort bilerne så sikre, at 97 % af de testede biler nu opnår fire eller fem stjerner.
Der er derfor grund til at skærpe testen, bilfabrikkerne får ikke lov til at hvile på laurbærrene.
Et kritikpunkt har været, at for mange biler er unødvendig hårde mod bløde trafikanter, der måtte komme i vejen for bilen. Euro NCAP-testen har en specialtest, hvor der maks. kan gives fire stjerner.
I det gamle system med blå og siden grønne stjerner, har kun een bil, Citroën C6, opmået topkarakteren, fire stjerner. Det skyldes primært, at den har en aktiv fronthjelm, der springer lidt op ved en kollision og dermed beskytter hovedet på den uheldige fodgænger eller cyklist.
Denne teknik ses nu også på enkelte andre biler med en god fodgængertest som resultat.

Piskesmældtesten har været længe undervejs, men er nu på plads og indgår i resultatet for forsædepassagererne.

Euro NCAP har også taget fat på at indbygge aktiv sikkerhed i testen. Altså bilens evne til at undgå at blive indblandet i en ulykke. Derfor vil standardmonterede nye teknologier også tælle med, f.eks. den vigtige, elektroniske stabilitetskontrol, ESC. Uden ESC som standard på 90% af modelserien kan en bil ikke opnå fem stjerner i dagens Euro NCAP test.
Den samlede topkarakter for Euro NCAP vil fortsat være fem stjerner. Tanken var ellers, at bilsædernes evne til at sikre mod piskesmæld skulle have kunne medføre en præmiering med en sjette stjerne, men det viste sig, at det i praksis ikke var muligt at implementere den sjette stjerne i det eksisterende pointsystem.
I stedet blev hele systemet ændret. Foreløbig kører det videre som det er indtil 2012. Bilfabrikanterne skal vide, hvilke mål, de skal arbejde på at imødekomme..

-----------------------------

 

 

 

 Sådan tester Euro NCAP i dag -kør til testen:

 

 

 

 

www. sikkerbil.dk © 2010 •  Mail: info@sikkerbil.dk