Piskesmældtesten    (whiplash)
- ny i Euro NCAP siden december 2008   

  Sikkerbil.dk - bag stjernerne - på dansk  retur til  forsiden, klik på FLAG -  opdat. 25-09-2011

Det gælder nakken
Efter inførelsen af den nye Euro NCAP test fra og med 2009, kan bilerne nu sammenlignes punkt for punkt, også når det gælder forsædernes evne til at modvirke piskesmældskader på hals og nakke ved påkørsel bagfra.

 

Med indførelse af piskesmældtesten var det hensigten, at en dårlig karakter skulle gøre det svært for en bil at opnå fem stjerner i Euro NCAP testen, men reelt har det vist sig, at  den nye test kun fik en ubetydelig indflydelse på det samlede resultat.

I 2009 kunne 22 ud af 26 femstjernede biler stadig beholde den femte stjerne selv om piskesm
ældtesten som karakter havde et rundt NUL ud af 4,0 mulige point. 
 
I 2010 og 2011 med skærpede pointkrav, har piskesmældkarakteren fået en lidt større betydning. Således ville en piskesmældkarakter på 3,3 point, efter beregninger som euroncap.dk har foretaget, kunnet have bragt en af de senere testede biler, Mazda CX-7, op på fem Euro NCAP stjerner med tilhørende dansk reduktion af registreringsafgiften. stjerner, hvor den aktuelt kun fik 0 (nul) point.
 

Ved den  seneste test, (august  2011) har 48 af de i alt 116 piskesmældtested biler mellem 3,0 og 4,0 point, så piskesmældtesten er altså ved at få betydning. Mazda oplyser da også, at de i løbet af det kommende år vil søge at eliminere piskesmæld-problemet, som de ikke har været opmærksom på i de interne tests, der er gået forud for bilens produktionsstart.
 

Store bilmærker som BMW og Mercedes, er ikke vant til, at der sættes spørgsmålstegn ved sikkerheden, men ved introduktionen af Euro NCAPs piskesmældtest måtte Mercedes i 2008 se sig henvist til en plads som nabo til billigbilen Dacia Sandero, mens BMW lige netop var placeret i det orange felt blandt middelmådighederne inden for piskesmældsbeskyttelse.Den nye BMW 5 er nu oppe i det grønne felt, hvor sådan en bil bør være.  (Fotos: Leif Nielsen)

se listen HER

BioRID II piskesmæld-dummyen, har en hals, hvorfra der kan udtages målinger omkring kraftpåvirkningerne i kollisionsøjeblikket.

Prisforskellen mellem et godt og et dårligt bilsæde set ud fra et piskesmæld-synspunkt, behøver ikke  være ret stor. Det handler mere om, at bilfabrikkerne skal være bedre til at definere deres krav til underleverandørerne, der leverer sæderne, siger Euro NCAP

 

Der er større risiko for piskesmæld, hvis hovedstøtten er for lav og afstanden fra hoved til hovedstøtten er for stor. Hovedstøttens øverste kant skal helst flugte med issen, men det kan dog ikke lade sig gøre i mange biler. Men træk så hovedstøtten så højt op, som du kan.

Foto: Thatcham

 

Sådan beskytter de forskellige bilmærkers sæder mod piskesmæld

Passiv hovedstøtte

Aktiv hovedstøtte

Pro-aktiv hovedstøtte

Den er hverken justerbar eller fast sammen-bygget med ryglænet. Ved en kollision bagfra og med for stor afstand mellem hoved og hovedstøtte, opstår forskel i bevægelsen mellem hoved og krop med en øget fare for piskesmæld. Anvendes af mange bilmærker.

Hovedstøtten er den øverste del af en vippeanordning, der har sit omdrejningspunkt i ryglænet. Ved en påkørsel bagfra trykker overkroppen mod nederste del af ryglænet og dermed mod nederste del af vippen. Hovedstøtten presses derved frem og reducerer afstanden mellem hoved og hovedstøtte.

Bruges af bl.a SAAB og Opel.

I den dyre ende finder man den pro-aktive hoved-

støtte, der udløses af en fjeder eller af en lille sprængladning. Udløsningen sker, når bilen rammes med en forudbestemt kraft - eller i avancerede systemer, når en radardetektor i bilens bagende fortæller, at nu siger det snart BANG!.
Bruges af bl.a. BMW og Mercedes.Backguard

 

WHIPS

WIL

Backguard

WHIPS
 
er Volvos eget Whiplash Protecting System.
Sæderyglæn og hoved-støtte udgør en integreret enhed. Passagerens hoved sidder tæt op ad hovedstøtten og ved en påkørsel bagfra forskyder ryglæn og hovedstøtte sig sammen bagud. Derved optages den største del af den stødenergi, der forårsager piskesmælds-skader.
Euro NCAP tillader kun en vis bevægelse af ryglænet, så bagsædepassagerer ikke skades.
Bruges af Volvo og Jaguar
WIL
Wil står for Whiplash Injury Lessening  - på dansk piskesmæld-skade-begrænsning.  Ryglænets bærende struktur er bag polstringen. I hovedstøtten er det omvendt - den faste del af hovedstøtten er vendt mod passageren. Ved en kollision presses ryggen et stykke ind i ryglænet før bevægelsen stoppes, mens hovedet straks stoppes. Den relative bevægelse mellem krop og hoved - den der giver piskesmæld, reduceres.
Bruges af Toyota og Lexus
Audi står bag et nyt anti-whiplash system, som bruges på flere af VW-koncernens biler. "Backguard" er i princippet passivt og ligner Toyotas WIL. Et specielt energioptagende sædepolster og en fast indbygget hovedstøtte, bevirker, at afstanden mellem hoved og hovedstøtte ved en kollision bagfra straks reduceres. Følgen er en lav belastning af nakken.
Bruges af Audi og VW

 

 

Her ser man tydeligt, hvordan princippet med en aktiv hovedstøtte kan fungere.

Når ryggen presses ind mod sædet, skubber en vippearm hovedstøtten fremad, parat til at tage eftergivende imod førerens hoved.

(SAAB)

 

  

I Volvos anti-whiplash system er hovedstøtten integreret i sædet, så hovedstøtten ikke kan fejlindstilles. Ved en bagendekollision vipper forsæderne bagud for at give en længere opbremsningstid for kroppen. Men ikke så meget, at bagsædepassagererne kommer til skade, ligesom personerne i forsæderne ikke må kunne glide ud af sikkerhedsselen.

 

Da Euro NCAPs nye generalsekretær, Michiel van Ratingen, tiltrådte stillingen i 2008, var hans første opgave at få indført piskesmældtesten
(Foto: Leif Nielsen)

----------------------------------

 

I 60-80 % af anmeldte personskader fra biluheld er piskesmæld en følgeskade, der hvert år  koster samfundet dyrt.
Holland: 3,5 mia kr.
Storbritannien:  5 mia kr.
Tyskland: 12 mia kr.
USA: 60 mia kr.
EU: Ca.75 mia kr.

 

------------------------

 

50 % af piskesmæld-skadede bliver raske efter 70 dage

25% tager over seks måneder
8 %får kroniske skader
10%
af sagerne fører til langvarige helbredsmæssige problemer.
1 % fører til permanent invaliditet

Kvinder er den største risikogruppe.

---------------------------------

 

Ikke for lang tid med halskrave:
Halskrave længere end tre dage kan medføre smerter og reduceret bevægelsesmulighed og forlænge helbredelsesprocessen - og endda ligefrem skabe symptomer

 

----------------------

 


Foto: Leif Nielsen


"Gloria",
forsikrings-selskabet Thatchams måldedukke, har i flere år dannet basis for første trin i piskesmældtesten. Viser de geometriske krav til et sikkert bilsæde sig ikke at være til stede, dumpes sædet uden yderligere tests

For stive bilkonstruktioner kan ødelægge effekten fra forbedrede sæder

Hovedstøtte eller nakkestøtte?

Betegnelsen har altid været "nakkestøtte". Men i engelsk- og tysksprogede lande hedder det "headrest" eller "kophfstütze".

Alså i begge tilfælde "hovedstøtte".

Det er da også hovedet, der skal støttes - ikke nakken.
I Danmark blev FDM og Rådet for Større Færdselssikkerhed på et tidspunkt enige om, at bruge "hovedstøtte", men det har Rådet forlængst glemt og er faldet tilbag e på nakkestøtten. FDM holder fortsat fast ved den mest korrekte betegnelse: HOVEDSTØTTE

------------------------------------

  • Piskesmæld opstår ved bagende-påkørsler ved lave hastigheder
     
  • Skaden forårsages af pludselig nakkebøjning

  • Piskesmæld er den mest almindelige kollisionsskade
  • Den præcise skademekanisme er ukendt

 

 

 

 


kør hen og se om din bil er testet - klik på bilen

 

mere - klik på bilen

 

www. sikkerbil.dk © 2010 •  Mail:   info@sikkerbil.dk •